Thurston Moore sender nyt soloalbum på gaden
Sonic Youths sanger, sangskriver og guitarist, Thurston Moore, er en særdeles aktiv og produktiv herre, og minsandten om ikke manden nu sender et nyt soloalbum på gaden.
Han laver stadig plader med Sonic Youth, med hvem han også i øjeblikket opfører nyklassikeren ”Daydream Nation” i livesammenhænge. Han er tilknyttet adskillige små og store sideprojekter, ligesom han kører sit pladeselskab Ecstatic Peace, men alligevel finder han nu tid til at udgive soloalbummet ”Trees Outside The Academy”.
Pladen udkommer tirsdag den 18. september, og tracklisten er som følger:
1. Frozen Gtr
2. The Shape Is In A Trance
3. Honest James
4. Silver Blue
5. Fri/End
6. American Coffin
7. Wonderful Witches
8. Off Work
9. Never Light
10. Free Noise Among Friends
11. Trees Outside The Academy
12. Thurston@13





