Nyhed

Bjørn Eidsvåg på danmarksturné resten af måneden

Nordmanden tager sangene fra sit succesfulde album "Nåde" med rundt i landet

Det er sikkert de færreste, der kan slippe afsted med at udgive et helt album, hvor sangene alene handler om døden.

Pladeselskabet talte om kommercielt selvmord – men sangeren, præsten og levemanden Bjørn Eidsvåg gjorde det alligevel.

Helt galt gik det dog ikke, og albummet "Nåde" har for længst rundet de 200.000 solgte eksemplarer i hjemlandet Norge.

Mandag d. 19. marts udkom "Nåde" så i Danmark til skamrosende anmeldelser.

Nu drager Eidsvåg på turné i det danske og besøger følgende byer:

Fredag d. 23. marts, Aarup (Fyn), Industrien
Lørdag d. 24. marts, Nykøbing Mors, Nykøbing Mors Kirke
Søndag d. 25. marts, 9690 Fjerritslev, Kollerup Kirke
Mandag d. 26. marts, Århus, Sct. Pauls Kirke
Tirsdag d. 27. marts, Frederikshavn, Abilgård Kirke
Onsdag d. 28. marts, Roskilde, Sct. Laurentii Kirke
Torsdag d. 29. marts, Slagelse, Slagelse Musikhus
Fredag d. 30. marts, Rødovre, Viften
Lørdag d. 31. marts, København, Christian Kirke

ANNONCE