I de kommende måneder tager bandet blandt andet rundt på spillesteder i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland
Den danske elektro-kunstner As In RebekkaMaria, der i september spillede tre koncerter sammen med de svenske Familjen og Juvelen i København, Århus og Odense, lancerer nu et nyt tiltag for yderligere at udbygge de nordiske relationer.
Den 29. oktober udkommer As In RebekkaMarias anmelderroste debutalbum "Queen Of France" nemlig i Sverige, og i lørdags tog hun hul på en længere turné, der i løbet af de næste par måneder bringer hende omkring en lang række spillesteder i både Sverige og Norge.
Herudover benytter As In RebekkaMaria et hul i programmet til at tage på en mindre turné i Tyskland, Belgien og Holland i november. Disse datoer er endnu ikke offentligjort, men nedenfor vil vi løfte sløret for hendes øvrige turnéplaner. Den danske koncert er fremhævet med fed skrift.
As In RebekkaMaria Skandinavien-turné 2008:
11. oktober - Stockholm, Debaser Medis w/M83, SE
12. oktober - Gothenburg, Pustervik w/M83, SE
31. oktober - Odense, Kanalje Fest, Alibi, DK
7. november - Stavanger, Nordic Music Week, NO
8. november - Trondheim, Studentersamfundet, NO
28. november - Växjö, Kafe De Luxe, SE
29. november - Umeå, Digital Tone Festival w/Kleerup a.m., SE
10. december - Lund, Smålands Nation, SE
11. december - Stockholm, Debaser Slussen, SE
12. december - Eskilstuna, Raw, SE
18. december - Karlstad, Koriander Bar, SE
19. december - Gothenburg, Henriksberg, SE
20. december - Alingsås, MX, SE
Hør lidt af musikken her.





