Nyhed

Elliott Smith død

Den sky singer-songwriter blev 34 år, selvmord formodes

Den sky amerikanske singer-songwriter Elliott Smith er netop gået bort i en alder af 34 år; det formodes, at der er tale om et selvmord. Smith kæmpede i sin tid både med et stofmisbrug og psykiske lidelser.

Smith har siden solodebuten "Roman Candle" fra 1994 fået kastet større og større lovprisninger efter sig, dette kulminerede med en optræden ved Oscar-uddelingen tilbage i 1997, hvor Smiths sang "Miss Misery", fra soundtracket til "Good Will Hunting", var nomineret som årets sang.

Det blev i alt til fem forrygende studiealbum, senest "Figure 8" tilbage fra 2000. Tidligere på året var Smith efter en længerevarende depression efter sigende kommet til hægterne og var i fuld gang med at indspille sit sjette album, der skulle bære titlen "From A Basement On A Hill".


Se mere på http://www.elliottsmith.com/

ANNONCE