Nyhed

Wonderfestiwall tilføjer fire navne

Den bornholmske festival sætter nu blandt andet RebekkaMaria på programmet

Wonderfestiwall afvikles første weekend i september i Allinge på Bornholm, og her kan man blandt andet opleve svenske Familjen og islandske FM Belfast. Med kun ganske få dage før festivalstart smider arrangørerne dog lige yderligere fire danske navne på programmet.

Det drejer sig om rapperen Jooks, sangerinden RebekkaMaria, singer/songwriteren Tue West samt "knæklysgruppen" My Name is Legion, der alle melder sig klar til årets udgave af Wonderfestiwall.

Fra festivalens side forlyder det desuden, at billetsalget de seneste dage er accelereret, og med kun halvanden uge til årets festival, skal man altså skynde sig, hvis man ønsker at købe billet og sikre sig plads til sit telt.


Wonderfestiwall afvikles i dagene 2.-4. september, og billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE