Nyhed

Yoav holder releaseparty i Danmark

Den akustiske israeler holder fest på Klub Rolig 24. marts

Yoav lagde i 2008 de danske hitlister ned i en grad, der nu sender ham København for at holde releaseparty på opfølgeren til det års album, "Charmed & Strange".

Værket, der er det andet i rækken fra den sydafrikansk-israelske popsanger, får titlen "A Foolproof Escape Plan", og udkommer 29. marts.

Men allerede den 24. fejrer sangskriveren sin nye plade med en fest på københavnske Klub Rolig. Partyet starter præcis kl. 20, og entreen er gratis. Her vil Yoav showcase det nye materiale, der i øvrigt er produceret af Joey Waronker, kendt for sit arbejde med typer som R.E.M., Smashing Pumpkins og Beck.


Debutpladen solgte godt 7.500 eksemplarer i Danmark, og en af singlerne, den klubvenlige "Club Thing" gik guld, og var en overgang fast inventar hos P3s De Sorte Spejdere.

Første single fra andenpladen bygger videre på klublyden, Yoav havde så fin succes med sidste gang. Den hedder "We All Are Dancing", og er netop blevet udsendt på iTunes og til diverse radiostationer.

ANNONCE