Nyhed

The Bang Bang Brain arbejder på debutalbum

Rockbandet er lige nu i studiet med Gnags-medlem for at indspille deres debutalbum

Det århusianske band The Bang Bang Brain er gået i studiet for at indspille deres debutalbum. Indspilningerne foregår i VibeFactory i København med Gnags-trommeslageren Mads Michelsen som producer, og senere på foråret skal indspilningerne mikses af Kim Kix fra PowerSolo, der selv er erklæret fan af bandet.

Der er sikkert mange, som endnu ikke har hørt om bandet, der primært har gjort sig bemærket ved en række kaotiske koncerter på tætpakkede spillesteder rundt omkring i Aarhus. Men det selvsikre band forventer selv, at deres debut bliver en bombe under den danske rockscene.

Bandet kan opleves den 19. februar som support for The Blue Van i Musikhuset i Århus (køb billetter via GAFFA Live), SoundTjek Festival på Gimle i Roskilde den 26. februar (køb billetter via GAFFA Live) og den 9. april som support for Thee Attacks og med Hank Robot (Kim Kix) på Studenterhuset Aarhus. 

Desuden bliver der inden længe annonceret sommerfestivaler for 2011.


Få en forsmag på bandets musik på Facebook.

ANNONCE