Nyhed

Thee Attacks giver koncert i Vega

Den danske rock 'n' roll-kvartet gæster Vega en sidste gang, inden de tager til USA

Danske Thee Attacks annoncerer nu en sidste koncert i Danmark, inden bandet tager til Austin, Texas i USA for at spille to koncerter. Bandet er spået en lys fremtid i USA bl.a. efter Rolling Stone Magazines David Fricke skrev følgende efter koncerten til Spot-festivalen i 2010:

"Mit nye danske yndlingsband er helt sikkert Thee Attacks. De var så fantastiske. Et band som dem eksisterer ikke i USA."

Til selv samme koncert fra Spot-festivalen var GAFFAs anmelder Roy Fogde da også ret imponeret over de fire drenge som han beskrev som stilsikre beatniks, der leverede en imponerende opvisning i gode sange, møllesving og struttende bagdele. Koncerten blev tildelt 5 stjerner og fik disse ord med på vejen:


"Kan Thee Attacks opretholde det høje energiniveau, og måske skrive nogle endnu bedre sange, virker de som et rigtig seriøst bud på at blive Danmarks næste store eksportsucces. Baseret på det meget blandede publikum denne aften, kan det i hvert fald slås fast, at de henvender sig til alle aldersgrupper."

GAFFA kunne tidligere fortælle, at Thee Attacks' koncert på Roskilde Festival nu er tilgængelig i fuld længde via festivalens hjemmeside. Se hele koncerten her.

Thee Attacks (+ support af New Politics) kan opleves d. 29. januar kl. 21:00 i Vega. Billetter koster 150 kr. og kan købes via GAFFA Live.


Yderligere kan Thee Attacks opleves følgende steder:

24. februar kl. 21:00, Ungdommenshus/Dampf, Fredericia.

5. marts kl. 21:00, Studenterhuset, Aalborg.


1. april kl. 21:00, Fermaten, Herning.

14. maj kl. 22:00, Kulisselageret, Horsens.

Billetter kan købes via GAFFA Live.


ANNONCE