Sangeren, multimusikeren og forfatteren er godt tilfreds med søndagens koncert med kultbandet
I går gæstede den både kultdyrkede og kontroversielle engelske neofolk-gruppe Death In June Pumpehuset til en udsolgt koncert på det, der ifølge frontfigur Douglas P. måske bliver deres turné nogensinde.
I den forbindelse satte GAFFA sangeren, mulitimusikeren og forfatteren Martin Hall til at anmelde koncerten, og Hall kvitterer med et langt essay, der både reflekterer over gruppen og den meget kritik, den og frontfiguren Douglas P. har mødt gennem tiden – blandt andet for nazi-sympatier – og anmelder koncerten.
Martin Hall er begejstret for koncerten, som han tildeler fem stjerner og blandt andet skriver følgende om:
"Som var en 30-årsjubilæumskoncert med Death in June i sig selv ikke en bizar nok begivenhed (jf. konceptets associationer til succesrige butikskæder og velordnede parforholds langtidsholdbarhed), udgjorde denne sejtrækker af en sætliste som sagt noget nær den rene greatest hits-kavalkade. Lad os få den gode ordens skyld lige nævne en lille håndfuld af aftenens mange crowd-pleasers: "Leper Lord", "All Pigs Must Die", "Fields of Rape", "The Death of the West", "Rose Clouds of Holocaust", "Kameradschaft", "Little Black Angel", "She Said Destroy" og (selvfølgelig) "Heaven Street" (de to sidstnævnte titler var nok dem, der pga. aftenens sparsomme akkompagnementer savnede mest på substanskontoen)."
Martin Hall fortsætter:
"Ikke desto mindre var det ensformighedens dyd, der her blev praktiseret, en effektiv simili-soldatersangsaften blandt venner og ligesindede – vel at mærke uden det mindste anstrøg af selv samme militarisme, som gruppen altid er blevet anklaget for at opfordre til. Det var bohemer, romantikere, kulturelle hedninge og beklædningsfetichister, der holdt fest denne aften, ikke en eller anden radikal gren af nogen som helst form for i hvilken som helst retning yderliggående politisk bevægelse (styr sig! enhver ængstelig og tendenssøgende skribent på en hvilken som helst debathungrende avisredaktion rundt omkring), og selvom koncerten musikalsk set var en i flere henseender noget mangelfuld affære – og dermed rationelt betragtet nok burde nøjes med at blive tildelt fire stjerner – så lad da for en gangs skyld daleren springe uden samtidig at knibe på skillingen: Når noget eksekveres så effektivt og med så stor sammenhængskraft, som tilfældet var denne aften, så skulle man altså være et nærigt skarn, hvis man ikke lod fem fedtede sølvstjerner tilfalde veteranerne fra slagtehallen."
Læs hele det lange essay i GAFFAs anmeldelsessektion
