Nyhed

Thurston Moore medvirker på nyt album fra Twilight

Sonic Youth-guitaristen er indrulleret på metalbandets kommende udspil

Fremtiden for Sonic Youth  er stadig usikker, men guitaristen Thurston Moore har gang i mere end ét sideprojekt. Udover at være frontmand i det nydannede band Chelsea Light Moving og tidligere i år at have udgivet sit tredje soloalbum, er han nu også blevet inkluderet i line-uppen på det amerikanske black metal-band Twiligths kommende album, som bliver udgivet på Century Media.

I et interview til 1st Five udtaler Twilight-sanger Blake Judd: "Century Media kunne tilbyde os 100.000 dollars for at lave Twilight-albummet og sige: Blake, du får 90 procent af pengene, men Thurston Moore skal ikke være med på albummet, eller han kan være med og vi giver dig 10.000 dollars og det er hvad du får, til at få det til at fungere. Så ville jeg tage de 10.000 og arbejde med Thurston. Så meget elsker jeg Sonic Youth".

Det kommende album bliver den tredje udgivelse fra Twilight og skal efterfølge "Monument to Time End" fra 2010. Albummet forventes ude til efteråret og kommer ud over Moore og Judd til at inkluderer producer Sanford Parker, Stavros Giannopoulos fra The Altas Moth, Wrest fra Leviathan og Imperial fra Krieg. Judd har også ydret et ønske om at få Isis' Aaron Turner, Lichens' Rob Lowe og Malefic til at medvirke.


Klubshow i København

I et interview med Decibel Magazine i 2009 fortalte Thurston Moore om sin kærlighed til metal-genren: "Jeg begyndt først at lytte til black metal for cirka 10 år siden. Jeg var glad for ting som det første Burzum album. Jeg husker at jeg købte det i Skandinavien, efter at have læst om det et sted. Albummet var fedt, fordi det var så usædvanligt. Det havde denne her form for fortrængte kvalitet. Det var mere avant-garde end det meste metal – det var næsten fremmed".

Da han blev spurgte om, hvorvidt han nogensinde kunne lide dødsmetal sagde han: "Jeg vil meget hellere høre… de fyre som beskæftiger sig med tunge, black metal ting. Jeg blev virkelig interesseret i West Coast black matal. – Leviathen og Xasthur. De er to store kanoner og deres ting er fantastiske".


Den 53-årige musiker udforsker mange musikalske områder på tværs af genrerne og kan på mandag den 6. august opleves med sit soloprojekt, når han giver koncert i Store Vega. Der bliver i øvrigt det eneste klubshow i Skandinavien under hans igangværende Europaturné.

ANNONCE