Det danske band har en ep på vej og spiller denne weekend på festivalen i Oslo
De danske festaber fra gruppen IGNUG forbereder sig i disse timer på weekendens optrædener på by:Larm-festivalen i Oslo. Sammen med danske bands som Hymns From Nivneveh, Turboweekend, Iceage, Reptile Youth og Tim Christensen skal de vise Skandinavien, hvad Danmark har at byde på.
IGNUG er her på GAFFA.dk blevet sammenlignet med Prince og fået roser for deres eksplosivitet og underholdningsværdi som liveband. Det dansevenlige band har således allerede sat gang i fødderne på publikum i et udsolgt Store Vega som opvarmning for Lucy Love, vundet KarriereKanonen på P3 og været Ugens Uundgåelige på P3 med hittet "A Kiss with Pizazz".
Den 20 februar 2012 sender bandet deres debutudspil på gaden. Ep'en "Massdebate" skal introducere det danske publikum for IGNUGS univers, som placerer sig et sted i mellem en beskidt lyd og en voldsom energi. Bandets første fuldlængde album kommer på gaden i efteråret 2012.
Hvis man ikke har tænkt sig at tage hele vejen til Oslo i denne weekend, må man tålmodigt vente til den 20. april. Her tager bandet eftersigende publikum med på "A journey into love, space and chaotic booty bass", når de gæster spillestedet Vega. Billetter til denne koncert kan købes via GAFFA Live.