”The Broken, The Beggar, The Thief” udkommer den 26. marts
Folk-pop-sangerinden Marie Fjeldsted har under aliaset Penny Police sidste år udsendt sin debut-ep "Thieves Like Us", og nu snart et år efter er hun klar med sit første fuldlængde-album med titlen "The Broken, The Beggar, The Thief", som rammer butikkerne den 26. marts.
Penny Police projektet begyndte omkring år 2009, hvor Fjelsted købte en lille håndholdt autoharpe. Debutep'en udkom i 2011 med titlen "Thieves Like Us", der med et cover kysset med rød læbestift fik en god modtagelse.
GAFFAs Ole Rostenstand Svidt gav ep'en fire stjerner og skrev, " Den nærhedssøgende stemning fra coveret fortsætter nemlig på de fem afdæmpede, eftertænksomme og ret korte sange, der er præget af Marie Fjeldsteds smukke, lyse, luftige og længselsfulde stemme og en sparsom instrumentering med fokus på klaver, guitar og lejlighedsvis autoharpe, harmonika, bas, trommer og trompet.".
Det fulde album indeholder 13 sange, heriblandt ep'ens fem sange, hvor man vil få et genhør med den todelte sang "Slow Down Sofie". På albummet viser Penny Police en mere udadvendt side af sig selv. Den 26-årige Fjeldsted har udtalt, at hun har lige let ved at blive alvorlig og bekymret, som ved at blive begejstret og glad, og derfra kommer kunstner-aliaset Penny Police, hvor Penny er det milde pigenavn og Police det konfronterende.
Siden sin debut har Penny Police opnået endnu mere succes ved at blive valgt som en af Vegas seks udvalgte kunstnere til upcoming-koncerten "Vegas Udvalgte" i januar, sammen med blandt andre Ulige Numre, og i april og maj tager hun på Danmarksturné sammen med Lydmor og Our Broken Garden.
Turnéplanen er som følger:
Den 19. april, Train, Aarhus.
Den 20. april, Rust, København.
Den 26. april, Gimle, Roskilde.
Den 27. april, Templet, Kongens Lyngby.
Den 4. maj, Portalen, Greve.
Billetter til Danmarksturnéen kan købes via GAFFA Live.
Indtil albummet "The Broken, The Beggar, The Thief" udkommer, kan man høre og se musikvideoen til "Slow Down Sofie" her:





