Læs dagbog fra Martin Halls turné til Polen

Martin Hall har netop givet koncert i Podlasie Operaen i byen Białystok. Hans guitarist Johnny Stage har skrevet dagbog fra rejsen. Se flere billeder i GAFFAs gallerisektion.

Dagbog og log #1  v/ Johnny Stage til GAFFA

Onsdag og torsdag den 6. og 7. juni (Amager)

Intro:

Da en turné med Martin Hall sjældent består af mere end mellem et og tre gigs, vil denne dagbog også omhandle øvere og highlights fra hjemturen.

Der har aldrig været to ens koncerter gennem de efterhånden ti år, hvor jeg har været guitarist for Martin Hall, ej heller ved de lejlighedsvis sammenhængende koncerter vi af og til har kunnet kalde "en turné". Hall ynder at kaste sig ud fra 10-meter vippen og spille få, men dedikerede koncerter og helst på unikke locations. Derved undgår man selvfølgelig den obligatoriske klubtur hvor man ellers ville slibe øksen helt skarp op til en stor koncert. Det giver i dette tilfælde en skærpet koncentration, hvilket også kan være fedt at spille på.

Øvelse på L-øen gør mester:

Før vi rammer luftrummet og de bumlede polske landeveje skal vi prøve kræfter med en alenlang liste af numre fra Halls imponerende bagkatalog. Vi er måneder forinden blevet tildelt diverse noter og instrukser samt en 30-40 numre, som vi i sidste ende muger ud i under øverne. Der opstår i denne sammenhæng altid et helt særligt sæt numre, der spiller sig selv og derved overlever, og mange af de numre, man typisk tænker er nemme at spille, ender med at  ryge ud. Meget tit er det Halls mest populære numre, der ryger ud, dem gider han ikke bruge særlig meget tid på at prøve.

Da vi aldrig har været et band med faste torsdagsøvere eller nødvendigvis fast besætning, har vi af naturlige årsager ikke noget øvelokale og må fra gang til gang indfinde os i diverse mystiske huler af øvelokaler. De fleste gange er vi dog ret heldige med standarden (nogle gange har vi øvet i pladestudier, men vi har også prøvet at øve i et soveværelse), og denne gang er det en kær og god musikalsk kollega, der har slået dørene op for os til denne lejlighed i sit øvelokale på Amager.

Jesus loves you – everyone else thinks you're an asshole:

Normalt kan de øvelokaler, man som musiker typisk har adgang til, godt være noget af en prøvelse for de sarte typer, vi med årene er gået hen og blevet. I de gode gamle 80'ere øvede man glædeligt mange timer i "Freddys fugtkælder" på Sortedam Dosseringen, der, før han købte det for en slik, havde fungeret som ostelager for Irma. Her var liv og leben, et sandt fugt og pismekka tilsat høj musik. Det var meget populært at benytte de til øveren medbragte obligatoriske øl som handy-toilet og bagefter stille dem i gangene rundt omkring, hvis man da ikke lige skulle bruge panten.

Der var også opstillet adskillige tvivlsomme hjemmelavede fugtopsamlere, dræn og diverse afløbsfunktioner overalt i øvelokalerne, som skulle modvirke at ens instrumenter og forstærkere ikke blev grønne og behårede af skimmelsvampen. I et lignende etablissement i tredje baggård på Vesterbrogade havde en gut sågar brugt et endnu værre og endnu mere fugtigt øvelokale som midlertidig bolig, hvilket havde forårsaget at hans hund havde mistet al pels på den ene side af kroppen som følge af at have ligget op ad den fugtige væg og på gulvet hen over vinteren.

Jeg behøver næppe at sige, at den slags ikke lige er Halls kop te. Det aktuelle øvelokale, vi har lånt, er dog i tip-top stand, men det Hall åbenlyst er mest tilfreds med ved det hele, er den plakat, der hænger i lokalet, hvor der med store bogstaver står "Jesus loves you – everyone else thinks you're an asshole."

Tilbage til virkeligheden:

Efter godt seks timers øvning første dag (onsdag) er vi alle godt mørbankede, men tilfredse med den forholdsvis underlige sammensætning af numre vi er nået frem til. Undervejs har Hall dog haft et par kriser, hvilket betyder, at alt, der kunne have en snert af omkvæd eller let fordøjelig tone er blevet skudt i sænk. Tilbage er et sæt, der udelukkende består af de mest obskure numre, Hall nogensinde har skrevet, men som til gengæld fungerer rigtig godt.

Ud over Hall og mig selv består bandet af Ida Bach Jensen på elektrisk kontrabas (og rigtig mange fodpedaler), Henriette Groth, der spiller alt lige fra klaver og orgel til klarinet og bratsch, og så Sara Indrio, som man næsten ikke kan se bag arsenalet af klokker, bækkener, perkussion og slagtøjsinstrumenter.

Om torsdagen, den sidste af de to øvere, løber vi hele sættet igennem og finpudser, dog uden at være for pedantiske. Der skal være plads til spænding og udfordringer undervejs. Vi er kort fortalt svært tilfredse med resultatet af forberedelserne og er klar til afrejse mod Białystok i Polen (tre timers kørsel fra Warszawa) små 36 timer senere, hvor vi skal spille i den gamle Podlasie Opera, byens fineste koncerthus og store stolthed.

Dagbog 2 ud af 3 følger inden længe i GAFFAs artikelsektion....