Nyhed

Freddy and the Phantoms udgiver toer

Det københavnske countryrock-band er klar med deres nye album “Shadows Across The Country”

Man kan næsten høre på bandnavnet, hvor vi er henne genremæssigt, og ganske rigtigt: Freddy & the Phantoms, som er på trapperne med toeren "Shadows Across the Country", trækker væsentlige veksler på tressernes rock. Nærmere bestemt den countryrock, som blomstrede frem i USA med navne som The Flying Burrito Brothers og Poco mod årtiets slutning. Freddy and the Phantoms' nye album udkommer den 11. juni.

Bandets frontfigur Frederik Schnoor siger om albummet: 

"Lyden på pladen er faktisk inspireret af Martin Scorceses dokumentar "Living in the Material World", der handler om George Harrison. Efter mig og Rune (trommeslager) forlod biografen endte vi på en bar, og i opløftet stemning over de mange lyd- og videooptagelser fra 60'er og 70'ernes pladestudier blev ideen til pladens sound undfanget. Vi blev enige om at fokusere mere på studiets mange muligheder, og at der skulle være plads til rigeligt med kor, percussion og instrumentale over-dubs. Vi ville gerne skabe en fyldig og detaljeret lyd, der skulle stå i kontrast til tidens nordiske indie- rock lyd, hvor minimalismen ofte råder." 


Det nye album er bandets andet og følger op på 2010's "Leaving the Landscape", som blandt andet betød et supportjob for Eagles. På det nye album har bandet fået prominent besøg fra en gammel dansk tresser-rocker og Beefeaters-medlem Morten Kjerumgaard Reumert.

Læs mere om Morten Kjerumgaard Reumerts gæsteoptræden 

Freddy and the Phantoms spiller en række koncerter hen over juni.


26/05/12 @ Havnekultur Festival, Odense

07/06/12 @ V58, Aarhus (Album releasefest)

09/06/12 @ Huset i Magstræde, Kbh (Album releasefest)


15/06/12 @ Hornsrock Musikfestival, Frederikssund

16/06/12 @ Kansas City, Odense

04/08/12 @ Give Festival , Give


25/08/12 @ Vibstock Festival, Viborg

 

Her kan du høre "The Roadman" fra det nye album.


ANNONCE