Den danske americana-gruppe er på tour syd for grænsen og skriver hjem fra landevejen
Se masser af billeder fra turnéen i GAFFAs gallerisektion.
One-Eyed Mule er et dansk folk-rock band, der udgav deres fjerde album, "When Tomorrow Comes", i foråret 2012. Bandet er nu på en ni koncerter lang turné i Tyskland som en del af deres "When Tomorrow Comes"-tour, der tæller knap 30 koncerter. Touren afsluttes på Vega i København den 1. december. Med på touren i Tyskland har bandet Dirty Old Town a.k.a. Morten Christensen som support. Touren er booket af berlinske Magnificent Music.
One-Eyed Mule:
Rasmus Dall: Sang og guitar
Uffe Ipsen: Bas, sav og tangenter
Søren Lynggaard Andersen: Guitar, banjo og mundharpe
Simon Meinert: Trommer og glockenspiel
Tourdagbog #2
Tirsdag den 16. oktober - Hannover
Bum Preben, så kom vi ned på jorden igen. Efter et par koncerter på unikt fede spillesteder proppet med mennesker stod vi i aftes, torsdag, i en lille buldrende betongrotte i et tidligere posthuslager og spillede for 15-20 mennesker i Würzburg, Bayern. Stedet, Immerhin, udskænkede dog tourens absolut bedste øl og Bayern bød på indian summer. Men lad os nu lige spole tiden lidt tilbage.
Tirsdag aften skulle vi jo spille på Cafe Glockensee i Hannover – det uden tvivl mest proffe sted på touren so far. Flinke punkflippede folk på et rockslidt sted i tidligere industrilokaler med et rigt udvalg af godt rustne jernskulpturer. Der var fri entré, og der kom vel omkring 300 mennesker – på en tirsdag! Vores sæt bestod som sædvanlig af det meste af "When Tomorrow Comes"-albummet og så diverse schlagere fra bagkataloget som "September Sigh", "Everything I Do is Wrong, Hobo in the Land of Love, "Map Song", "Lullaby for Louie", "Sad Little Lovesong", "Where You Don't Belong" m.m. Efter koncerten var der drinks og dansegulv for det alternative, unge Hannover all night long. Vi blev indkvarteret i privat lejlighed med træk-og-slip-lokum hos den ældre hygge-tyske Ralf.
Onsdag den 17. oktober - Halle
Efter glimrende morgenmad og upåklagelig internetforbindelse i Caf´E Glockensee drønede vi mod Halle. Det skulle være tourens korteste køretur, men endte med at blive den længste, da vi sad fuldstændig fast i en 40 kilometer lang kø på autobahn. Stau? Ja, genau! Det var mørkt da vi endelig nåede Halle og den nedlagte fabrik for lysstofrør, der nu er lavet om til spillestedet Hühner Manhattan, øvelokaler, atelierer, orgelbygger-værksted med mere. Lidt i stil med den sydlige havnefront på Islands Brygge før der blev blæst uhæmmet i bolig-boblen der. Halle har mistet omkring en fjerdedel af sin befolkning siden murens fald, så der står mange store bygninger tomme og man kan sidde i en toværelses lejlighed for 100€ om måneden – det kunne København lære lidt af!
Rummet vi skulle spille var med slidte rå betonvægge og et elendigt lydanlæg, som vi senere fandt ud, de selv havde bygget. Den unge Lukas-lydmand a.k.a. Lillebror kom endnu en gang på hårdt arbejde med at finde vokalerne i det mørke bulder. Der kom dog godt med mennesker til koncerten, og selv om vi var trætte og møgfrøs da vi gik på scenen endte vi med at spille tourens længste koncert og ekstra ekstra-nummer på gulvet kun oplyst af en langbenet fem-armet lysestage. Der var igen igen godt gang i merchandise-salget, og vi tog slutteren i stjernenatten omkring bålet i gården der afbrændte gamle spånplader, krass. Vi sov i et pissekoldt øvelokale, men der var dog nogle Black Keys-vinyler at varme sig på.
Torsdag den 18. oktober - Würzburg
Vi var endnu engang blevet bespist med kartoffelsuppe og kolde pølser, svensk kaffe, tørt morgenbrød og intet badeværelse, så der var stor længsel efter vores hostel i Würzburg med varmt vand og internet. Turen fra Halle til Würzburg gik stik syd igennem et landskab der lignede noget fra en Märcklin-modeljernbane eller et Ravensburger-puslespil med +1000 brikker, barndommens drømme om Thyringen og Bayern, åbenbart.
Siden vi steg ud af tourbussen i Würzburg har den stået på indian summer og 20 grader celsius. Hostelet føltes som en tilbagevenden til civilisationen, og cheferne tog endog en løbetur i smog, myldretidstrafik og enorme barokke haver. Således genopladede var vi klar til at indtage byens undergrundsspillested, Immerhin. Det mest positive ved aftenen var dog stedets rige udvalg af øl fra det lokale bryggeri Wernecker; unfiltriertes Kellerbier, Hefe-bier und so weiter... Stedet lå langt inde i en stor posthusbygning, og det var kun 15-20 mennesker, der fandt vej til vores koncert. De fem af dem gad kun høre up-tempo-numrene så når den stod på ballader som "September Sigh" gik de ud i baren. Vi fik dog ram på en del af crowden, og Lukas og Morten (Dirty Old Town-support ) røg på late night bar med de lokale, mens vi andre fyldte os med pizza-snask og knaldede brikker.
Fredag den 19. oktober - Leipzig
Vi stod op til blå himmel over Würzburg og de omkringliggende vinmarker og nød et par turisttimer i den barokke biskop-by am Main. Nu er tourbussen Stau-forsinkede ved at nærme sig Leipzig og spillestedet Horns Erben, der er en gammel Wein-stube fra 20'erne, som i dag producerer deres egne mousserende vine og ifølge rygtet laver eminent mad. Klasse!
