MS Dockville er kulminationen på to ugers kunstnercamp. Det giver en helt særlig festival i helt særlige omgivelser med særligt mange danske kunstnere
På Elbens ene side er Hamborg, på den anden ligger ud over én af Europas største industrihavne og det internationale Gartenschau et stort øde område, der i sensommeren hvert år omdannes til et skævt art paradiso, hvor kunstnere og kreative sjæle udfolder sig og skaber sære, sjove skulpturer, scener, lysindfald med videre.
De første to uger af august er der såkaldt "Kunstcamp" på Dockville-området kulminerende med den alternative festival fra 16-18. august, MS Dockville-festival, hvor i alt syv scener dræner Hamborgs enorme opland for unge, der lige så godt kunne udgøre publikum på Roskilde Festival; der er smukke, sjove, glade mennesker på de mange kvadratmeter, der denne lørdag er fyldt op: MS Dockville melder alt udsolgt, så over 20.000 mennesker vader rundt blandt kunst og musik.
Dansk succes
Det er ikke nogen hemmelighed, at Hamborg er en kæphest for det danske musikeksportkontor, MXD. MXD udnytter hver en lejlighed til at få dansk musik presset ind på spillesteder og i playlists i den tyske Hansestad. Og det hårde arbejde giver tilsyneladende teutonisk pote. Fredag spiller for eksempel tre danske eventyrere i rap på festivalens tredjestørste scene: Reptile Youth, MØ og Rangleklods. Og lørdag og søndag indtager henholdsvis When Saints Go Machine og Agnes Obel festivalens største scene Grossschot. Også blandt andre Den Sorte Skole gæster Dockville.
GAFFA var der også med en flok førstegangsdockvillere, der oplevede en helt særlig stemning under vindmøller og kæmpekraner. Noget musik var lidt for svampeindbydende, der var altså i overkanten mange overvægtige dj's i sweatshirts, som spillede tomgangstrance. Men vi var jo i Tyskland, og til gengæld var der masser at kigge på og et par gode navne, der skinnede om kap med aftensolen.
Mac Miller **
Siden han udgav sin debutplade for under to år siden har karrierevejen bevæget sig konsekvent opad for den amerikanske rapper fra Pittsburg, Mac Miller. Og tilsyneladende har den 21-årige hvide rapper ikke formået sideløbende at træne sin stemme. En lang turné – der også bragte ham omkring Roskilde Festival – har udmøntet sig i en stemme helt uden lyd. Han kæmpede sig igennem koncerten, og kun på syng-med sekvenserne glemte man, hvor hæs Mac Miller var. Samtidig var der ikke meget ved det rent koreografiske, som havde særlig værdi. Mac Miller hoppede rundt og kastede håndtegn, ledsaget af en co-rapper, der gjorde det samme og en pult med en cd-afspiller; musikken herfra var alt for høj og alt for dårlig. Men stemningen var overraskende medgørlig.
Crystal Fighters ****
En spøjs konstellation af ukulele og eksotiske rytmer og en lettilgængelig musik gør Crystal Fighters letoptageligt og passende som forbigående indslag på en festival. Så forbigående er de måske ikke, for i Hamborg virker publikum forberedte. Og synger med. Særligt om hittet "At Home" kan publikum samle sig. Der er god indlevelse fra musikere og særligt forsanger Sebastian Pringle, der viser gode takter og toner. Dem kommer vi til at høre mere fra.
Klangkünstler ****
Klokken er kun 22, men det er for længst blevet mørkt, og natten har sprøjtet alkohol og lyst i blodet på publikum, der danser hårdt og stift til den pumpende musik på den lille, interimistiske scene, Butterland, hvor Roskilde Road Trip i øvrigt også var forbi tidligere i år med endnu et dansk promo-stunt. Butterland er klart festivalens flotteste scene, men det er primært dj's, som kommer her, og så er stemning altså derefter. Klangkünstler står og sveder på scenen og er som sådan ikke en attraktion. Til gengæld har musikken et mere elegant glimt i øjet, der er flere electro-swing-elementer og balkan-umpa-umpa. Men for ofte sker der for lidt, og så kan man være nok så påvirket, men alligevel miste koncentrationen, når tomgangsmotoren ikke skifter gear.
