Nyhed

Penny Police klar med ny ep og tour

Marie Fjeldsted er klar med både forårs-udgivelse og tour

Den 18. marts udgiver singer/songwriteren Penny Police ep'en "Sink Or Sail", som efterfølgende bliver fulgt op af en forårsturné med start den 4. april i København.

"Sink Or Sail" følger op på debuten "The Broken, The Beggar, The Thief", der udkom i 2012, og som modtog fire stjerner af GAFFAs anmelder. Pelle Sonne Lohmann skrev blandt andet:

"Overordnet besidder albummet et velkendt fnuglet, skrøbeligt og eftertænksomt drømmende format, men som noget nyt favner Fjeldsted nu også et mere vitalt, mildt pågående og insisterende udtryk, som klæder hende, og som eksempelvis høres på den legesygt forførende, drilskt æggende, basgyngende og guitar-udflydende Up Here og den let foruroligende All That Stuff med den så potente puls. Allerbedst er dog den mørkt tangent-tunge As Long As You Watch My Heart, som er gjort af det mest medrivende stof."


Marie Fjeldsted er kvinden bag Penny Police, og hun har på sin egen stille måde formået at skabe opmærkmsomhed omkring projektet, der startede i 2011 med ep'en "Thieves Like Us". Før har hun især spillet med autoharpe og lignende, hvor et folket udtryk har domineret lyden, mens "Sink Or Sail" primært er skrevet på klaver og udforsket en mere "poetisk pop-sound", lyder det i en pressemeddelse.

På den kommende tour tager hun et band bestående af Kasper Rasmussen (Claus Hempler, Annika Aakjær) på elguitar, glockenspiel og Juno, Mathias Holm (Girls In Airports) på Würlitzer, Juno og harmonika samt Asker Bjørk (Boho Dancer med flere) på trommer.
Se Penny Police følgende steder:
04.04: København, Ideal Bar
05.04: Odense, Teater Momentum
06.04: Esbjerg, Huset
11.04: Aarhus, HeadQuarters
12.04: Aalborg, Huset
13.04: Vanløse, Kulturstationen
Køb billetter på GAFFA Live, og følg Penny Police på den officielle hjemmeside.

Ep'en "Sink Or Sail" bliver som sagt udgivet på VME den 18. marts, og du kan allerede høre førstesinglen "Run For Your Life" herunder:


ANNONCE