Nyhed

Min Playliste: Mattias Kolstrup og Dúné

Mattias Kolstrup og Dúné giver her et indblik i en liste med deres, om ikke all time favourites, så nuværende og langvarige favoritter.

Lyt til playlisten på Spotify og WiMP

1. The Rolling Stones: Sympathy for the Devil

Jeg er gået helt ned over det her track på det sidste. Faktisk har jeg altid været mere en Beatles-dreng, men jeg er dykket mere og mere ned i Rolling Stones, siden jeg så dem live i 2005.


2. Oasis: The Shock of the Lightning

På denne single fra Oasis sidste (og alt for undervurderede) album Dig Out Your Soul ramte Oasis endelig en blanding af noget syretrip, pop, old-school og moderne – det hele går op i en højere enhed.

3. U2: One


Måske den bedste sang, der nogensinde er skrevet. Det er simpelthen perfektion. Det er ikke for sjov, den er blevet en udødelig klassiker.

4. Muse: Madness

Alle kender Muse. Alle ved, hvad de står for, men med dette nummer har de endnu engang bevist, hvorfor man ikke kan andet end at elske dem.


5. Shinedown: Nowhere Kids

Sæt nummeret på. Skru godt op – og vær klar på tre minutters headbang – for her får du et straight-up amerikansk rocknummer i en lækker moderne produktion.  

6. Thomas Barfod: Broken Glass


Den kære hr. Barfod sætter ikke en fod forkert i valget af lyde til dette nummer, hvor vokal-editerings arbejdet er EMINENT, og når Jeppe Kjellberg sætter ind med sit følte "arh" vokal, er man helt solgt.

7. Kvelertak: Blodtørst

Det er på norsk, som kan være svært nok at forstå, og råbt er det HELT umuligt, men det er fuldstændig lige meget på dette track. Man bliver glad i låget og får samtidig lyst til at slås.


8. Presets: Youth In Trouble

Presets udkom i 2012 med deres tredje plade Pacifica, som desværre er blevet lidt overset i det danske. Den åbner med dette nummer – pladens bedste efter vores overbevisning.

9. Foo Fighters: My Hero


Tænd for anlægget og lad dig overvælde af et sindssygt godt rocknummer. Et af Foo Fighters' absolut bedste tracks!

10. Queen: Don't Stop Me Now

Det her nummer er så vildt! Det giver super godt humør, og man har lyst til at gå amok på samme tid. En klassiker af højeste format.


Dúné udgiver albummet "Wild Hearts" 4. februar.

ANNONCE