Devendra Banhart fortæller om sit nye album, der er blevet lavet med papir
Den amerikansk-venezuelanske singer-songwriter Devendra Banhart udgiver 11. marts sit ottende studiealbum, "Mala", Albummet bliver efterfølgeren til "What Will We Be" fra 2009 og bliver fulgt op af en turné. GAFFA har snakket med freak-folk-hippien om at skrive sange uden inspiration, hvordan papir kan bruges som instrument, og om at føle sig som en lesbisk bibliotekar. Et interview, der starter ganske kortfattigt med den krøllede hjerne:
Hej Devendra. Hvordan har du det?
– Hverken godt eller dårligt. Det sædvanlige.
Kan du fortælle lidt om dit nye album?
– Hvad mener du?
Jamen hvordan har processen været? Hvad har din inspiration været?
– Øh. Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke jeg har noget inspiration overhovedet. Jeg arbejder ikke rigtig efter inspiration.
Hvad arbejder du så efter?
– Jeg arbejder bare. Kold i røven. Selvdiciplin. Jeg arbejder, men jeg vil ikke sige, at det er inspiration.
Så du sætter dig bare ned og går i gang?
– Præcis!
Har du så et kontor, hvor du tager hen, sætter dig ned og arbejder, og så tager du hjem igen?
– Ja, det har jeg faktisk. Jeg har jo lavet det her i....(tæller på fingrene)..12 år. Så igennem de tolv år er der sket en forandring. Da jeg var meget yngre, der handlede det om inspiration. Jeg var inspireret hele tiden, og skrev sange hele tiden på masser af forskellige steder rundt omkring. Jeg var bare en anden kok dengang. Men nu... Det er er ikke et JOB. Men det er mit arbejde. Det er det her jeg kan, og det er det jeg gør. Tegner og skriver en sang.
Papir og fuglelyde er det nye sort
Noget tyder altså på at hippien er blevet voksen med sit ottende album. Ifølge pressemeddelelsen, som GAFFA har modtaget i forbindelse med "Mala", forlyder det, at albummet er indspillet på en gammel Tascam-diktafon. Det ville vi selvfølgelig gerne høre mere om. Men den historie giver Devendra ikke meget for. Han vil meget hellere snakke om papir og fuglelyde:
Jeg læste, at du har indspillet albumet med en Tascam-recorder?
– Næh. Vi brugte ligeså meget ProTools, som vi brugte Tascam. Det gjorde overhovedet ikke nogle forskel. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle noget andet og mere spændende. Men det gjorde virkelig ingen forskel. Det var bare dem, der skrev pressematerialet, som tog fat i det og drev det helt ud af proportioner.
Nå. Men er der ellers nogen særlige eller anderledes instrumenter på albummet?
– Øøh. Nej. Guitar, trommer og bas. Men der er nogle ting med på albummet, som ikke bliver opfattet som instrumenter. Som knive, glas, papir og en masse.....
Sagde du lige papir?!
– Ja det gjorde jeg. Papir.
Hvordan lyder papir?
– Altså, papir kan have mange forskellige lyde. Det kan være en percussionlyd. Det kan være en mere tekstur-lignende lyd. Men det kræver, at man har en meget lydfølsom og sensitiv mikrofon. Jeg er sikker på, at der er mange flere lyde end det. Jeg brugte det bare i denne her kontekst. Papir kan have mange forskelige overflader og forskellig kvalitet. Men jeg fortæller dig ikke præcis, hvilken type papir jeg brugte og på hvilken måde. Jeg kan ikke lide at afsløre mine bedste tricks. Selvom jeg egentlig ikke har nogle.
Men mange af lydene på pladen lyder af noget andet, end de egentlig er. Vidste du for eksempel, at de synthesizers, jeg bruger, rent faktisk er meget...øhm... Organiske? Altså. Det er faktisk fuglesang. Der er en sang, hvor det hele lyder ligesom synthesizers, og når man så kommer igennem sangen, så viser det sig, at det faktisk er fuglesang, hvor melodien er droppet otte eller ti oktaver ned. Så det lyder ligesom en synth. Men det er faktisk en fuglesang.
Tyske rødder og drømmen om Danmark
Og det må jo siges, at være ganske specielle instrumenter, hr. Banhart disker op med. Tydeligvis har sangeren ikke mistet sin interesse for besynderlige lyde og mærkelige påfund. Ligesom han ynder at synge på flere forskellige sprog. På den nye plade har han endda hivet de tyske gloser frem:
Hvordan kan det være du har lært alle de sprog? Jeg mener, det er jo ikke så almindeligt, at en amerikaner kan snakke tysk?
– Jeg blev født i Texas, men voksede op i Venezuela, og derfor snakker jeg både engelsk og spansk, men jeg har også familie-rødder i Tyskland. Alligevel vil jeg dog stadig gerne synge en sang på fransk eller italiensk. Jeg behøver ikke have en relation eller være genetisk forbundet med sproget. Jeg mener, jeg vil også gerne synge en sang på dansk eller svensk eller...
Du tror du ville kunne synge på dansk?
– Ja da! Haha. Men det bliver virkelig en svær nød at knække.
Ja. Folk siger, at det er ét af de sværeste sprog at lære i verden.
Det er det også. Det er det virkelig. På et tidspunkt, da vi spillede i Danmark, så prøvede jeg at lære det, men det er jo helt viklet sammen.
Sidste gang du spillede i Danmark var jo en stor succes, og koncerten i Vega blev udsolgt. Har du planer om at komme tilbage til Danmark snart?
– Åh, det ville jeg hellere end gerne! Jeg spiller bare ikke rigtig der, hvor jeg ikke er inviteret. Så invitér mig, og så skal jeg nok komme.
Sidste gang du spillede, var der også mange der mente, at du skulle have spillet på Roskilde Festival i stedet fordi din musik ville passer bedre der. Du kender godt Roskilde, ikk?
– Selvfølgelig kender jeg Roskilde. Jeg har spillet der for mange, mange år siden. Men igen, jeg kan ikke vælge hvor jeg vil spille. Men hvis Roskilde spurgte mig, om jeg ville spille hos dem, så ville jeg være der på nul komma fem.
Lesbisk Bibliotekar eller Barbados Bedstefar
Devandra er af ganske mange anmeldere og skribenter blevet kaldet for über-hippie, blomsterbarn og guru. Spørgsmålet er så bare hvordan manden opfatter sig selv?
Jeg har læst ret mange steder, at folk kalder dig for en hippie. Synes du selv du er det?
– Aha. Virkelig? Gør de det? Altså ikke mere end jeg er en breakdancer eller beatboy. Jeg er ligeså meget en hippie, som jeg er en beatboy.
Synes du ikke der er rimelig stor forskel på de to ting?
– Tjo, det kan da godt være. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan være begge dele. Jeg tror jeg er mere en lesbisk bibliotekar eller en barbados bedstefar. Du forstår godt, hvad jeg mener ikk? Det er retorisk.
Jeg har fanget den, ja.
Interviewet med Devendra er ved at nå sin ende, men da jeg siger farvel til ham, kommer den nysgerrige herre lige med et enkelt spørgsmål på falderebet:
– Hvordan siger man "I hope you have a beautiful day" på dansk?
Jeg håber du får en god dag.
Oh my god...... Prøv lige at sige det igen.
Jeg håber....Du får....
– Jag hoper.... dy faar....Ej, jeg kan ikke. Jeg holder bare fest i "Jaj hoper", det betyder sikkert at have?
Nej. Det betyder jeg håber.
– Jeg håber? Jamen det er jo endnu bedre! "Jaj håper, jaj håper, jaj håper". Det er en fantastisk sang. Det er en virkelig god tekst!
Og med disse ord som afslutning, så kan det jo være, at den kære Devendra alligevel fik sig lidt inspiration med fra GAFFA til en ny sang. Man kan jo håbe.
