Nyhed

Neneh Cherry udgiver første soloalbum i 18 år

Den svenske rapper og sangerinde, der hittede stort i 90’erne, er nu på vej med sit første soloprojekt i mange år

Den svenske rapper og sangerinde Neneh Cherry udgiver sin første soloplade i 18 år. Det sker den 25. februar næste år på selskabet Smalltown Supersound. Pladen er indspillet med hjælp fra duoen Rocket Number Nine og produceret af Four Tet. Den har fået titlen "Blank Project" og er lavet over en periode på kun fem dage. Ifølge en pressemeddelelse skiller albummet sig væsentligt ud fra hendes tidligere udgivelser.

Pladen følger op på 2012's "The Cherry Thing," der var et samarbejde med jazz-kollektivet The Thing og indeholdt nye versioner af sange fra The Stooges, MF Doom, Ornette Coleman og andre. Neneh Cherry solodebuterede med pladen "Raw Like Sushi" tilbage i 1989, hvorfra blandt andet "Buffalo Stance" og "Manchild" blev store hits. "Blank Project" bliver hendes fjerde soloplade, opfølgeren til "Man", der udkom tilbage i 1996.

Neneh Cherry har desuden udgivet to album med gruppen CirKus i 2006 og 2009.


Du kan se hele tracklisten til det kommende album herunder og lytte til titelnummeret "Blank Projekt" nedenfor:

01. Across The Water

02. Blank Project


03. Naked

04. Spit Three Times

05. Weightless


06. Cynical

07. 422

08. Out Of The Black (featuring Robyn)


09. Dossier

10. Everything


ANNONCE