Nyhed

Joe Bonamassa til Sønderborg

Den amerikanske guitarist giver sin eneste koncert i Danmark til juni

Den amerikanske super-guitarist Joe Bonamassa indtager Mølleparken i Sønderborg torsdag den 5. juni. Det bliver hans eneste koncert på dansk jord 

Joe Bonamassa fik allerede i ung alder de store blueslegenders accept for sit guitarspil. Som 12 årig var Joe rutineret nok til at turnere med B.B. King, Buddy Guy og andre store navne. Hans guitarspil slægter sig på den tidlige Clapton, Rory Gallagher, Jimi Hendrix og den mere progressive Eric Johnson. Derudover er han en meget produktiv musiker som har en hel strøm af live-udgivelser og studiealbum bag sig. 

Hans seneste studiealbum "Driving Towards The Daylight" fik fire stjerner af GAFFAs Henrik Friis: "Hangen til lir har Bonamassa nu stadig, men når man er ved at gå død i de gentagne skalaopbygninger, ryster han en god fingerpicking-solo af, eller stærk, grødet slide. Så alt i alt: Det er proft. Det holder."


Skal du have en aften med en af bluesmusikkens mest professionelle showmen med kompetente guitarhænder, kan du roligt besøge Sønderborg til juni.

Billetsalget starter i morgen, torsdag den 3. april, og billetter kan skaffes via Billetnet.dk.

Se Joe Bonamassa trykke den af på den episke "The Ballad Of John Henry" her:

ANNONCE