Larsen And Furious Jane stopper

Den aarhusiansk-københavnske kvartet Larsen And Furious Jane har indstillet karrieren. Det melder de ud fra deres Facebook-side. Den kortfattede afsked kommer ledsaget af Bob Dylans poetiske ord og et link til Richard Hell and the Voivoids fortolkning af Dylans "Going Going Gone". Senere uddyber bandet:

"Angående koncerter, så udelukker den tidsnød, der er årsag til stoppet, den mulighed. Vi fortsætter i alle mulige sammenhænge (jævnfør ovennævnte tidsnød) - i musikalsk henseende giver det dog nok mest mening at holde øje med Mikkel (Bolding, guitarist og producer, red.) og hans forskellige projekter."

Med sanger og sangskriver Torsten Larsen i front har Larsen And Furious Jane i et årti gjort sig gældende som et solidt liveband på de danske scener – ligesom de kan skrive en optræden på Roskilde Festival på cv'et. Gruppen har udgivet fire, særdeles anmelderroste, men ikke særlig godt sælgende album, og deres seneste, gratis udgivelse "Dolly" var at finde på to af GAFFAs anmelders lister over årets bedste album i 2011.

Skarp debattør

I 2011 rasede en debat blandt danske musikanmeldere, hvor bølgerne gik højt om de danske festivaler, navnligt programmerne på Smukfest og Roskilde Festival. I bund og grund gik den underliggende diskussion på det evige skel mellem folkelighed og kunst. Torsten Larsen meldte sig som debattør og kom med et konstruktivt, hidsigt indspark. Han skrev blandt andet om de to hoveddebattører Erik Jensen og Ralf Christensen fra henholdsvis Politiken og Information: 

"Ønsker Erik Jensen at benytte sin taletid til at begræde manglen på tidligere tiders massefænomener, hylde dansk comedy-rock og nostalgisk fælde tårer over dengang i firserne, hvor der var meget mere prestige, pladeselskabs-swag og blæs fra håbefulde, konservatorieuddannede HanneSanneAnneOgLis-kloner i at være musikjournalist, så står det ham frit for. Læserne har 10.000 andre mulige kilder til deres musikkritik. Og hvorfor er det et problem for Ralf Christensen? Om noget vinder han vel ved at fremstå mere sober og seriøs i sammenligningen?"

Han havde i samme ombæring heller ikke meget til overs for det amerikanske musiksite Pitchfork, hvis tendens til at sætte form over indhold irriterede sangeren grænseløst: 

"Hver uge byder på en ny revival og en tilhørende strøm bands, som ikke vinder på egne dyder, men på evnen til at reproducere andres. Pains of Being Pure at Heart og Yuck hypes uhæmmet, men mest af fordi de giver anledning til at kanonisere halvgode plader fra firserne og halvfemserne, som vi så kortvarigt kan grave frem blot for at konstatere, at der var en grund til, at de samlede støv på hylden."

Afsked med Dylan-citat

Den danske musikscene kommer nu til at mangle et kompromisløst rockband. Et rockband, der ikke var bange for at tage chancer og gøre tingene på sin egen måde. "Vi har hverken lysten eller evnerne til at være en del af musikbranchen," som bandet selv tidligere har udtalt.

Larsen And Furious Janes afskedssalut lyder kort og godt: 

"Efter 12 gode år og i hvert fald tre albumudgivelser (fire, hvis man medregner den gratis "Dolly", red.) takker Larsen & Furious Jane af. Med Bob Dylans ord:

I've just reached a place
Where the willow don't bend
There's not much more to be said
It's the top of the end
I'm going
I'm going
I'm gone

Hav det godt."