Spot-chefen fylder 60

Når Gunnar K. Madsen i dag fylder 60 år, er det måske ikke for alle danske musikfans, at navnet klinger lige bekendt. Ikke desto mindre har Madsen i kraft af sit mangeårige virke i dansk musik været med til at definere rammerne for rytmisk musiks vilkår på de danske scener, og han har således gjort sig gældende som en markant personlighed inden for dansk musikliv.

Fra sin begyndelse som booker/roadie/chauffør/manager for danske bands som TV-2 (der dengang gik under navnet Taurus) og Kliché til sit senere organisatoriske arbejde på det kulturpolitiske område har han altid haft musikken helt tæt inde på livet. Så tæt, at han nu karakteriserer det som en livsstil langt mere end blot et arbejde.

I 1981 var han med til at starte ROSA (Dansk Rock Samråd), hvis initiativer og arbejde hver dag kommer udøvende danske musikere til gode, og han er leder for aarhusianske Spot Festival, som har været succesfuld i at brande dansk musik i udlandet ved at skabe en international profil.

Selvom man ikke udøver musikken, kan man sagtens beskæftige sig med den, og man kan samtidig også være fyldt af de selvsamme drømme og ambitioner, som de, der står og sveder oppe på scenen nærer. Nogle af Madsens musikalske venner fra 70'erne har nu om dage lagt instrumenterne fra sig og indtager i stedet deres plads blandt publikum på scenegulvet. De kan godt, fortæller Madsen, udtrykke deres forundring over, hvordan han, som den der blandt dem ikke engang spillede et instrument, stadig gør sig gældende i musikmiljøet.

Det er drømmene og lysten, der er afgørende for Gunnar K. Madsen. Hans menneskesyn er formet af, hvordan han har oplevet sit eget liv og set sin generation udfolde sig. Det er præget af den individuelle ret til at udtrykke sig og gå sine egne veje – om det så kræver oprør mod det bestående. Man skal gøre det, man brænder for. Det er en slags indre drivkraft, som man ikke må knægte. Den skal man lade blomstre. Man skal lade folk følge deres egne ambitioner, for det vil i sidste ende gavne helheden mest.

"Du kan tage trommerne fra en trommeslager, men så trommer han bare med hænderne. Du kan ikke ødelægge den drivkraft, den lyst, han har inde i sig til at tromme, og det må du heller ikke," siger Madsen. "Når jeg ser unge musikere nu om dage, ser jeg, at de reproducerer lysten til at følge deres eget spor på trods af, hvad systemet fortæller dem, de skal. Og det kan vi lov at iagttage, og vi kan bakke op om det, men vi må ikke gå i vejen for det."

For Gunnar K. Madsen har det været en slags mesterlære at begynde med det helt praktiske som booker og chauffør for bands for senere at bevæge sig ind i politikkens arena for at forbedre musikkens kår. Det er lysten, der driver værket, og det skal det være, når man begynder med at slæbe grej sent om natten til senere at have mobilen tændt til alle tider for at være til stede i tidens flow. Det viser også, at der er mange måder at støtte musikken som kunstform på ud over at være udøvende musiker.

"For det første giver det en grundig læring. For det andet giver det på godt og ondt en meget stor selvfølelse af ejerskab, fordi man selv har været med til at lave det. Og grundlæggende afspejler det element, at man har lyst til at gøre det. Det er ikke sikkert, at man ved, hvorfor man har lyst til det. Det kan der være flere grunde til, men hovedsagen er, at man bærer lysten i sig og derfor fokuserer på at løse opgaven," forklarer Madsen.

Godt med en hidsigpropholding

I takt med, at TV-2 – og dansk musik generelt – fik mere succes, blev rollerne omkring musikken mere definerede, og det resulterede i, at hvor Gunnar K. Madsen tidligere havde haft mange hatte på, måtte han pludselig se sig reduceret til chauffør og roadie, og så var det ikke helt lige så sjovt længere. Interessen for musikken brændte dog stadig, og han begyndte især at fokusere på den danske musiklov, som dengang særligt fokuserede på den klassiske musik til trods for, at den omfattede al musik.

Målet blev at gøre loven lige så gældende for den rytmiske musik og gavne og udvikle dens plads på den hjemlige musikscene. I Aarhus kom et af de første gennembrud, hvor det lykkedes at få nedsat et udvalg for rytmisk musik i kommunen, og der blev gjort tiltag for at hjælpe i forhold til publikumsbesøg ved at sikre en art rabatordning på billetsalget.

"Vi kunne se, at der var nogle rammer omkring, særligt for ny musik, der havde det vanskeligt. Op gennem 80'erne, hvor det bragede igennem med mange store orkestre, var vi mange, der syntes, at man forsømte den nye musik. For det siger sig selv, at det hurtigt blev en stor business, og de ligesom kører sig selv. Men der var simpelthen for lidt i kulturpolitikken, der stimulerede, hvad vi følte var det boom af unge mennesker, der godt gad prøve kræfter med musikken."

Hvis der er et projekt, et hjertebarn, der karakteriserer Gunnar K. Madsen, må det være Spot Festival. Mere end noget andet afspejler det hans forhold til dansk musik. Når man spørger ind til om han mener, at Spot Festival besidder en magtposition, svarer han klart: "Spot har vel en vis autoritet, og den er jo på en måde både selvskabt af os, der har lavet den, men den er også selvskabt af folks egne nogle gange overdrevne tendens til at udråbe noget til alt for afgørende milepæle i deres liv."

"Tankegangen for os er jo ikke at lave et nåleøje, og det kan man heller ikke sige, at Spot er med 120-130 orkestre, der kommer igennem. Men vi er jo i en branche, hvor det guddommelige ved de fleste bands er, at de kun ser sig selv. Og det skal de selvfølgelig også gøre. Det gør bare, at de nogle gange har svært ved at følge tankegangen bag et projekt som Spot. De ser ikke os ud fra vores målsætning om at præsentere mest mulig musik, men måske mere, at de ikke selv er på plakaten. Det er fair nok, og jeg synes, at fra musikerens synspunkt er det sundt at have den hidsigpropholdning. Politisk set kan det godt være besværligt. Men jeg synes, at vi gør det vi skal. Vi har som så ikke en magtfaktor, men et kvoteringsprincip."

Man fornemmer tydeligt en vis fortjent stolthed i Gunnar K. Madsens stemme, når han fortæller om, hvordan det er lykkes med Spot Festival at skabe en international profil, der har gjort den kendt verden over.

Musikken er for længst blevet en måde at leve på for Madsen. Han agter at fortsætte i musikbranchen, selvom han spår, at der på et tidspunkt vil ske en automatisk neddrosling. Der er funktioner, som han naturligt vil begynde frasige sig – men så er der til gengæld måske andre funktioner, han overtager. Han opsummerer det selv meget fint afslutningsvis på en måde, der er sigende for hans dyrkelse af musikken og musikeren som helhed:

"Det er som sagt kun det berømte helbred, der sætter en stopper for, om man kan lave noget, der giver mening. Vi holder os i gang, fordi vi gør netop det, vi har lyst til."

Spot Festival afholdes i Aarhus 1. til 4. maj med navne som Choir of Young Believers, Kellermensch, Lucy Love, Panamah, Psyched Up Janis og mange flere, og billetter kan findes via GAFFA Live.