Nyhed

Green Day udgiver julesingle

Det er den første officielle udgivelse fra den amerikanske gruppe i 18 måneder

Green Day er i julestemning, og det lod de i går deres fans vide, da de via Twitter gjorde dem opmærksomme på, at de havde udgivet en ny single - den første officielle udgivelse siden 2012-trilogien bestående af "Uno!", "Dos!" og "Tré!". Hør den her forneden.

Singlen er naturligvis en julesingle, og det er ikke første gang, at bandet bliver forbundet med højtiden. Tilbage i 2007 udkom hyldestalbummet "The Green Days Of Christmas - The Holiday Tribute To Green Day" til bandet, hvor deres sange var arrangeret som julesange.

Hvis du har fået rigeligt julesang under dansen om træet i går, kan du roligt lytte til "Xmas Time Of The Year", der ikke lyder som "Højt Fra Træets Grønne Top". Det er en Green Day-single i tråd med bandets seneste store udgivelser som "21st Century Breakdown".

Den omtalte trilogi sluttede på sit svageste værk, "Tré!", som måtte nøjes med tre stjerner, hvor de to forgående fik fire stjerner. Du kan læse anmeldelserne her. 

Kom i julestemning med Green Day her:

ANNONCE