Nyhed

Modest Mouse udskyder pladeudgivelse – men trøster med ny single

Ventetiden for Modest Mouse-fans bliver tålelig med nye toner fra orkestret

Modest Mouse skulle oprindeligt have udgivet deres nye album "Strangers to Ourselves" i starten af marts, men har nu udskudt udgivelsen med to uger til den 16. marts. Albummet er det første fuldlængde-udspil siden deres plade "We Were Dead Before The Ship Even Sank" fra 2007. Som et plaster på såret deler de nu deres nyeste single "The Best Room". Singlen er den tredje i rækken, der også tæller "Coyotes" og "Lampshades on Fire". 

Albummet er indspillet på Ice Cream Party i Portland og har fået fint selskab af James Mercer fra The Shins, der supplerer med korvokaler. Du kan høre nummeret her - og i øvrigt opleve bandet til sommer, når de gæster dette års Tinderbox-festival i Odense: 


ANNONCE