Nyhed

Hvad vil du spørge Clemens om?

Den snarligt album-aktuelle rapper svarer på spørgsmål fra GAFFAs læsere

I næste måned udgiver Clemens sit nye album, og i den anledning får du her mulighed for at stille den garvede hiphopper lige præcis det spørgsmål, du altid gerne har villet have svar på. Spørgsmålene kan stilles i kommentarsporet herunder eller på Facebook og Twitter med hashtagget #clemenssvarer.

Sidste år udgav Clemens singlen "Øjenåbner", hvor han behandlede karrieren, kærligheden og dét at komme videre. Da Clemens for kort tid siden har stiftet familie, har det givet ham en række refleksioner og personlige erkendelser. Tankestrømme hentet fra det inderste af kunstnerens væsen, som han vælger at dele med lytterne: Hvor blev vennerne af? Kan kærligheden klare, at karrieren kører på maks? Og kan man elske sin søn, hvis man hader sig selv?

Clemens har desauden høstet en del opmærksomhed for sin medvirken i "Toppen Af Poppe". Endvidere har Clemens opgraderet sit liveshow til et syvmands orkester og for nyligt spillet for et udsolgt Vega. 


De bedste spørgsmål bliver send videre til Clemens og besvaret i februarnummeret af GAFFA og her på GAFFA.dk.

 

ANNONCE