I anledning af albummet Det Gode Liv fortæller Steffen Brandt TV-2's historie gennem hele alfabetet
Pop-veteranerne er ude med ikke mindre end deres 18. album, der har fået titlen Det Gode Liv (læs GAFFAs anmeldelse her). Dog ikke forstået som livet, når det kører på skinner og alt er, som det skal være – "det gode liv er ikke kun Netflix og HBO, selvom det også er en del af det", som Steffen Brandt udtrykker det – det er det hele og fulde liv med alle dets bagsider og konflikter. Det gode liv er det liv, der er. Det liv, man lever – med alt hvad det nu indebærer. I anledning af albummet har vi sat Steffen Brandt stævne over en kop kaffe for at gennemgå Tv-2 fra A til Å – intet mindre. Vi bringer gennemgangen med ét bogstav om dagen fra albummets udgivelsesdag 27. februar og en lille måned frem.
Under stjernerne
– Det er dels en sangtitel, men det er også et sted, vi har tilbragt en pæn del af vores liv – en verden af popmusik og overfladiskhed. Der er mange historier om, at det bare handler om at stå fast og være sig selv, men de historier kan jeg ikke skrive under på, for der er ikke nogen, der overlever 35 år i den verden uden at tage skade. Man bliver virkelig smadret.
– Der er et stort regenereringsarbejde forbundet med at være oppe under stjernerne, for man skal hele tiden være opmærksom på, hvornår det er ved at gå galt, og om man er ved at udvikle sig til et dumt svin eller et selvoptaget, paranoidt fjols. Man skal definere sin rolle på daglig basis, og der hjælper det vildt meget at have børn, og kærester kan også være rigtig gode, for der er no mercy. Uanset, hvor mange plader du har solgt, skal du kunne følge dine børn i vuggestue om morgenen og forstå, hvad der er vigtigt her i livet.
– Men alle der påstår, at de ikke på en eller anden måde er blevet spoleret i den mærkelige verden, der hedder underholdningsbranchen – eller showbiz, om man vil – lyver simpelthen, men man kan forsøge at udbedre skaderne ved blandt andet at lave andre ting. Faren ved at leve under stjernerne er, at man hele tiden er eksponeret, især nu med de sociale medier.
– Jeg synes, det er skræmmende, at alt bliver delt – alle moves er simpelthen tilgængelige. Hvornår er det så, der er rum for, at en personlighed kan udvikles, og man kan tænke sig om og gøre det, man skal som kunstner? Nemlig at fordybe sig, at finde det, der rører os alle sammen – med udgangspunkt i et levet liv. Der skal ikke være nogen bedrevidenhed eller pegen fingre fra min side, jeg siger bare, at det er et vilkår, der er derude, som også rummer muligheder for at køre af sporet og miste fornemmelsen for de andre betydningsfulde ting her i livet.
