Nyhed

Kollegaerne hylder Hugo Rasmussen ved Årets Gudman

Det fulde line-up for dette års hyldestkoncert er netop blevet offentliggjort.

Søndag den 2. oktober danner spillestedet Amager Bio rammen for Årets Gudman, og det fulde line-up er netop blevet offentliggjort. 

Årets Gudman løber af stablen for 14. gang, og ikke siden Årets Gudman for første gang i 2004 blev afholdt til ære for den da netop afdøde trommeslager Ken Gudman, har årets hyldestkoncert været dedikeret til en afdød musiker. Det sker dog igen i år, når 60 danske musikere mødes for at hylde bassisten Hugo Rasmussen.

Blandt de optrædende er blandt andet bluesmusikerne Paul Banks og Troels Jensen og jazzmusikerne Jesper Thilo, Carsten Dahl og Jakob Dinesen. Men også de lidt mere uortodokse navne som Niels Hausgaard og Mik Schack er på plakaten.


Du kan se det fulde line-up herunder.

Master Fatman er aftenens konferencier, mens big bandet Hugo Big Band binder aftenens sammen rent musikalsk. 

Hugo Rasmussen blev født i 1941 og døde som 74-årig i august sidste år. Hugo nåede i sin levetid at medvirke på mere end 900 indspilninger. Hugo blev blandt andet så populær blandt kollegaerne, fordi han for eksempel på de ti dage, Copenhagen Jazz Festival, varer kunne medvirke i mere end 30 koncerter. 


Årets Gudman er kollegernes hyldest til en udvalgt musiker, der har markeret sig på den danske musikscene som udøvende, sideman, instrumentalist, producer, igangsætter, inspirator og så videre. Bag Årets Gudman står foreningen Gudman.

Arrangementet finder sted i Amager Bio, søndag den 2. oktober, og billetter kan købes via ticketmaster. Du kan finde informationer omkring aftenen via Facebooksiden her eller via Gudmans hjemmesiden her.

 


Årets line-up ser således ud:

Anders Christensen, Anders Gaardmand, Bebe Risenfors, Ben Besiakov, Bent Clausen, Carsten Dahl, Charlotte Halberg, Christina Dahl, Christina Von Bülow, Daniel Franck, Elith ‘Nulle’ Nykjær, Ole ‘Fessor’ Lindgreen, Flemming Quist Møller, Frands Rifbjerg, Frederik Damsgaard, Hans Peter Lange, Jakob Høyer, Jakob Dinesen, Jakob Munck, Jens Lysdal, Jeppe Skovbakke, Jesper Løvdal, Jesper Thilo, Jesper Zeuthen, Johannes Wamberg, John Fomsgaard, Jørgen Lang, Heine Hansen, Henrik Bolberg, Kasper Tranberg, Kresten Osgood, Lars Vissing, Lennart Ginman, Mads Hyhne, Martin Andersen, Master Fatman, Matias Wolf, Mette Marckman, Mik Schack, Morten Carlsen, Nicolai Munch-Hansen, Niels Hausgaard, Ole Fick, Ole Streenberg, Oliver Laumann, Paul Banks, Per Møllehøj, Peter Jensen, Poul Ehlers, Richard Anderson, Søren Kjærgaard, Thommy Anderson, T.S. Høeg, Tom McEwan, Tomas Franck, Troels Jensen, Øyvind Ougaard.

ANNONCE