Nyhed

Reportage: Nordic cool i sydens sol

Danske Nelson Can, norske Nils Bech, svenske Hey Elbow og finske The Hearing spredte glæde i Spanien

Se en fotoserie af Días Nórdicos i Barcelona

Se en fotoserie af Días Nórdicos i Madrid

Se en fotoserie af Nelson Cans besøg på spanske Radio 3

Der har i de senere år været stor fokus på og efterspørgsel efter nordisk kultur i udlandet. Det nye nordiske køkken med Noma, Claus Meyer og Mikkeller er verdenskendte brands. Nordiske krimier, film og tv-serier som ”Millennium Trilogien”, ”Forbrydelsen”, ”Borgen” og ”Broen” er blevet læst, vist og hyldet world wide. Nordisk kunst, arkitektur og design med Olafur Eliasson og Bjarke Ingels som nogle af spydspidserne høster stor opmærksomhed. Og masser af nordiske bands og artister (ingen nævnt, ingen glemt) har gjort sig stærkt bemærket både på album- og koncertfronten.

Norden er med andre ord hip i disse år. Og det gælder også i Spanien, hvor GAFFA er inviteret ned for at deltage i åbningsweekenden af Dias Nordicos, som er en spansk festival udelukkende med fokus på nordisk kultur, der kører over hele efteråret i Madrid med en række events, udstillinger, koncerter, foredrag, film, litteraturoplæsninger, workshops og andre arrangementer. Festivalen startede i 2010 og er grundlagt og kurateret af de to spansk bosiddende argentinere Daniela Rossi og Ruben Scaramuzzino, som har en stor forkærlighed for den nordiske region både kulturelt og politisk. Sidste år blev der desuden lavet en sydamerikansk udgave af festivalen, og det er planen at gentage succesen senere i år derovre.

Åbningskoncerterne er arrangeret i samarbejde med ROSA (Dansk Rock Samråd) og i år er de følgende fire artister udvalgt til at komme ned og præsentere nordisk musik for det spanske publikum i Madrid og Barcelona: finske The Hearing, norske Nils Bech, svenske Hey Elbow og danske Nelson Can.

 

Funky teater og hippe spaniere

Turen starter for mit vedkommende med en trafikproppet køretur fra lufthavnen ind til centrum af Madrid og et hurtigt check in på hotellet. Derefter over til aftens venue, der er et funky teater med guldbalkoner, pop-art på væggene, lækker bar og en gigantisk discokugle i loftet. Efter nogle vellykkede lydprøver for de fire bands og artister er der lige tid til en kold cerveza og nogle tapas på en af Madrids utallige charmerende udendørs barer, hvor temperaturen her tidligt på aftnen stadig viser over 30 grader.

Koncerterne til Dias Nordicos plejer at være gratis for publikum, hvad der tidligere har resulteret i lange køer uden for spillestederne. I år har man dog valgt at tage en entré på 13 euro, og det har muligvis sat en dæmper for fremmødet, som lidt før showtime kl. 20.30 ikke er prangende. Spanierne er dog notorisk kendte for at gå meget sent ud, og senere på aftnen strømmer det til med unge, hippe spaniere, og der ender med at blive solgt små 500 billetter til aftens koncert, hvad der må siges at være en flot succes taget i betragtning af, at stort set alle navnene er helt ukendte hernede, og at koncert- og kulturudbuddet i forvejen bugner i den spanske hovedstad.

 

Fantasifulde ekkoeffekter

Første navn på scenen er finske Ringa Manner, som under aliaset The Hearing har turneret massivt over hele verden, siden hendes debutalbum udkom i 2013. Musikken er simpel, enkel, hudløs og yderst melodisk electropop tilsat en helt ren og klokkeklar vokal, som hun flere gange looper undervejs og bruger som fantasifulde ekko effekter i numrene. The Hearing er helt alene på scenen, og det kræver stort mod og teknisk snilde at stille sig op fange en hel sal, som i forvejen ikke kender hende. Det lykkes dog uden problemer, og de stemningsfulde og billedskabende sange fortryller det lyttende publikum, som nysgerrigt vugger med til de bløde elektroniske toner. The Hearing synger nærmest desperat om ”The summer is gone”, og man kan fornemme, at publikum synes, der er noget både dragende og eksotisk over det mørke nord med de uendelige mørke vintre. Seancen slutter med, at hun sætter sig på hug på scenen, skriger i mikrofonen og abrupt stopper sidste nummer.

 

Teatralsk electro operette

De fire koncerter er sat til at vare 30 minutter hver, og efter et ultra kort sceneskift står Nils Bech fra Norge på scenen. Niels Bech har en fortid i det Spellemannpris-vindende norske orkester Snuten og har fået massiv kritiker-success med sine indtil videre tre soloalbum. Det er med god grund, for Niels Bech er virkelig sin egen og en kæmpe oplevelse live. Han er en klassisk trænet sanger og bevæger sig i krydsfeltet mellem electro-pop, mime-performance, storladne ballader, cheesy 80'er-pop, cabaret, operette og meget ærlige tekster om at være jaloux og opføre sig pinligt. På scenen er han en både foruroligende og underholdende super-krukke, der understøtter hvert et ord med en teatralsk bevægelse, stirrende øjne og David Bowie/Morrissey/Brett Anderson-dansemoves. Det er et drama uden lige fra start til slut, og publikum bliver virkelig draget til scenen.

Underholdende bliver det også i den grad, da han svanser over mod dj-pulten og koket sætter sig op med benene over kors og med et skælmsk glimt i øjnene fortæller, at det er hans første gang i Spanien, og at han elsker spansk. Altså sproget, siger han efter en lille pause, og underforsået ikke den seksuelle udfoldelse. Alle griner og klapper, og Nils Bech kvitterer med håndkys og dybe buk efter sidste nummer. En drama queen uden lige og en helt igennem unik performer, som skal opleves live.

 

Dragende, dyster og dramatisk indiejazz

Herefter er det den svenske trio Hey Elbows tur til at overtage scenen. Bandet udgav sidste år sit debutalbum, og stilen er dragende og dyster, nærmest filmisk indiepop, der ville egne sig glimrende som soundtrack til en nordisk krimi. Medlemmerne har en baggrund i jazzmusikken, og det kan høres i de sugende og dramatiske numre, hvor lydbilledet er båret frem af trommer, flygelhorn, synths og sanger Julias Ringdals ekspressive stemme og flimrende guitar.

De ofte skæve taktarter bliver sat sammen med flotte melodier og skaber sammen med den dramatiske lyssætning en koncentreret og hypnotiserende stemning i salen, hvor publikum langsomt danser med lukkede øjne, og den store diskokugle i loftet lyser som en skandinavisk vinterstjernehimmel. Både unikt, udfordrende og fejende flot. Bandet bukker dybt og publikum hujer.

 

Arriba Arriba!

Danske Nelson Can har i de sidste par år spillet adskillige koncerter i Spanien og har som det eneste af de fire nordiske navne en decideret fanbase hernede. Inden koncerten var trioen også en tur forbi den landsdækkende Radio 3 til et liveinterview, og man kan mærke, at publikum glæder sig til koncerten. Da den seje rocktrio træder ind på scenen, er det da også til aftnens største bifald, og da bassisten Signe Tobiassen energisk byder velkommen på spansk, bliver der råbt arriba arriba!

Selvom Nelson Can har haft en længere spillepause, virker de i den grad selvsikre, charmerende og fyldt med energi, og de får på rekordtid tid lavet teateret om til en svedig rockklub, hvor der nu virker næsten udsolgt. Nelson Cans lydbillede er skåret helt ind til benet med kun trommer, bas og forsanger. Men det virker, og man mangler ikke noget i det skrabede lydbillede. Musikken er rå garagerock, dyb blues og beskidt stonerrock, som både er catchy, effektiv og dansabel.

Den korte koncert byder også på en verdenspremiere i form af det helt nye nummer ”Downtown”, der lyder lidt som en autentisk sydstats call-and-respons-blues, som de lavede dem i gamle dage i sydstaterne. Publikum er på og ender med at nynne med på det simple omkvæd. Ellers kommer der fest på programmet i ”Attack” og speedet discorock a la Franz Ferdinand på ”Talk About It”. Festen slutter med, at forsanger Selina Gin hopper ned på gulvet og skaber en manisk stemning, mens Signe holder bassen brandvarm og buldrende, og trommeslager Maria Juntunen spiller hårdt, højt og tight. Hvem kan? Nelson Can!

 

Hola Barcelona

Efter Nelson Cans triumfafslutning er det tid til en sejrsøl og ellers direkte på hovedet i seng. Næste dag begynder nemlig allerede klokken 07 lørdag morgen, hvor der er mødetid i hotellets reception og afgang til lufthavnen. Nu går turen til Barcelona, hvor alle fire bands skal spille samme aften. Efter en fin flyvetur over den spanske højslette og en del problemer med at få fat i musikernes instrumenter når vi frem til hotellerne, der ligger lige ved Apolo, hvor aftens koncerter skal foregå.

Apolo er muligvis Barcelonas bedste koncertvenue og ligger et par gader væk fra La Rambla. Stedet minder lidt om Vega med to koncertsale, en klub og hovedsageligt indiebands på programmet. Koncerterne skal foregå i den store sal, hvor der er plads til omkring 1500 publikummer, og inden der lige kan slappes af et par timer, skal lydprøverne overstås for de hårdt arbejdende musikere og arrangører. Selv udnytter jeg det strålende sommervejr og tager nogle forfriskende svømmeture i det klare og varme middelhav under en bagende sol og svajende palmer på byens lange strandpromenade.

 

Løssluppen stemning og nysgerrigt publikum

Det er anden gang, at Dias Nordicos bliver afholdt i Barcelona, og da Apolo er et stort sted, virker det meget tomt. Men som i Madrid bliver det bedre senere på aftnen, hvor et par hundrede publikummer er mødt op. Igen er publikum nysgerrige og lytter intensivt til koncerterne uden at sniksnakke og hælde masser af fadøl indenbords, som man ellers ofte oplever på de mere nordlige breddegrader.

De fire bands spiller i samme rækkefølge som aftnen før, og sætlisterne er nogenlunde ens. Alle musikerne er enige om, at det er rigtig fedt at spille i Spanien, da publikum både kan finde ud af at lytte og slå sig løs til musikken på en anden måde, end de er vant til derhjemme.

Backstage er stemningen lidt mere løssluppen i aften. Premierenerverne ved gårsdagens koncerter i Madrid er dulmet af, og i dag er der mere tid til at nyde det hele. Der bliver skålet og røget smøger, og jublen er stor, da vi finder ud af, at Eagles of Death Metal spillede her i går aftes.

Stemningen musikerne imellem er blevet kammeratelig, og det er lidt som at være på en slags festival-lejrtur i udlandet. Efter Nelson Cans afsluttende koncert bliver backstagerummet da også ryddet for tilbageværende øl, der bliver taget med ud på gaden og konsumeret i den varme sommernat.

Flere fortsætter i byen, og selv ender jeg med nogle solide margaritas på en listig bar i Barcelonas gamle red-light district og så indiedisco tilbage på Apolo til ud på de små timer.

 

En klar succes

Åbningsweekenden af Dias Nordicos har været en klar succes både for bands, publikum og de mange spanske medier, som har skrevet og lavet indslag om den nordiske kulturfestival. Senere i år skal festivalen igen på turné i Sydamerika, ligesom flere sydamerikanske bands efter planen skal spille til Spot Festival som en del af det interkulturelle samarbejde, der er opstået. Det skal blive spændende at følge fremover, og det kan klart anbefales at tage til Spanien næste år, hvis man vil opleve nordisk kultur under de varme himmelstrøg hernede.

Se en fotoserie af Días Nórdicos i Barcelona

Se en fotoserie af Días Nórdicos i Madrid

Se en fotoserie af Nelson Cans besøg på spanske Radio 3

ANNONCE