Michael Møller & Foreign Lands er klar med video og album – og guide til udgivelsen sang for sang

Michael Møller, sanger i The Mountains og langvarigt pauseholdende moi Caprice samt soloartist, er aktuel med albummet "Burning Waltz" i samarbejde med folkemusikorkestret Foreign Lands. Et album, som udløber af Møllers samarbejde med folkemusikgruppen Svøbsk på Spot Festival 2012. Svøbsk har siden fået flere medlemmer og kalder sig nu Foreign Lands.

I forbindelse med det nye album har Michael Møller skrevet denne guide til det nye album, sang for sang. Du kan også se den nye video til sangen "Dance Selma Dance" og høre hele albummet "Burning Waltz" nedenfor.

1. The Burning Waltz
Et af de første numre, vi skrev i fællesskab, og stadig et af vores egne yndlingsnumre. Det er et eklektisk og meget varieret nummer, men opstod meget naturligt, da vi gav os til at skrive sammen. Fordi vi kommer fra forskellige musiktraditioner, var det fra starten fascinerende for os alle at møde andre tilgange til komposition og arrangement. Dette nummer emmer vel af klar lyst til at prøve en masse idéer af – og er også en kombination af mange idéer fra flere hænder i bandet.

I mange henseender indkapsler og introducerer det en række af de elementer, som vores udtryk er skabt af; fra det romantiske til det mere energiske og med klare tråde til både alternativ rockmusik og klassisk folkemusik. Også tekstmæssigt introduceres en gennemgående tematik, som flere numre kredser om – tabet af traditioner. Derfor har det også fået æren af både at være åbnings- og titelnummer.

2. Dance Selma Dance
Mange af sangene tematiserer det tab af traditioner, som er fulgt med den danske moderniseringsproces. På nær til enkelte højtider er danskerne ikke et særligt traditionelt folk – og det gik måske ikke mindst op for mig i mødet med den danske folkemusik, som jeg inden dette samarbejde ikke vidste meget om. Meget få mennesker kender den danske folkemusik særligt godt. Og den gamle tradition for folkedans er næsten gået tabt – hvilket denne sang tematiserer. Og så er den jo ret dansabel; skrevet over det lille mandolintema, som indleder og afrunder selve sangen.

3. We Should Be Young
Jeg var personligt meget fascineret af at arbejde med meget klare folkemusikelementer – fordi det netop var så fremmed for mig. Derfor blev jeg enormt fascineret, da Jørgen (Dickmeiss, red.) første gang spillede det bærende violinriff for mig. Det var så fremmed og samtidig så inspirerende. Måske et af det numre med klarest forankring i folkemusikken. En tekst om tabet af ungdom og ungdommelig kærlighed.

4. Funeral Waltz
Da vi indledte vores samarbejde, ledte vi ganske naturligt efter fælles musikalske udgangspunkter og opdagede, at der både i mit solovirke og i Svøbsks kompositioner var meget ¾-takt, altså valsetakt. Det var derfor naturligt at skrive en vals i fællesskab. Jeg forsøgte at skrive en sang med et mere folkemusikalsk udgangspunkt, og Maren (Hallberg Larsen, red.) tilsatte snart harmonikatematik. Det mundede ud i denne mørke molvals, som helt fra starten fik titlen "Funeral Waltz".

Vi talte også indledningsvis om, hvilket sprog vi egentlig skulle skrive på, og det gik op for mig, hvor naturligt det egentlig er for mig at synge på et fremmedsprog – men også hvor unaturligt, det faktisk føles for mig at skrive på dansk. Teksten i den forstand en slags dramatisk begravelse af eget modersmål, som jeg stadig ikke har formået at gøre til et naturligt sangsprog for mig selv.

5. It’s Gonna Happen Again
Vel det mest traditionelle rocknummer på pladen, hvor referencerne til 60’erne er tydeligere end til reel folkemusik. Theis (Juul Langlands, red.) kom med en stribe akkorder, og sangen opstod hurtigt i øvelokalet, mens jeg fik de sidste melodier og tekstlinjer på plads i dagene efter. Og alle i bandet synger kor i outroen. Teksten er skrevet et par dage efter, at de første flygtninge i 2015 havde krydset den danske grænse. Det er vel reelt en bundnaiv bøn om en bedre verden.

6. Victor
Dette er egentlig en instrumentaludgave af pladens sidste nummer, "The Moment Slips Away". Vi kunne godt lide idéen om et lille instrumentalt intermezzo midtvejs for at bryde albummet lidt op. Og denne her fungerede bare godt både med vokal og som instrumental. Samtidig deler den på sin vis pladen i to; her slutter første del – og vinylens side A, mens anden del – side B – slutter med vokaludgaven. Og på en fin måde skabte denne lille instrumentalsats ekstra sammenhængskraft på pladen.

7. The Keys to the Land
Det allerførste nummer vi lavede sammen. Det opstod nærmest i den allerførste jam, vi havde, mens midtersektionen først kom på plads op mod pladeindspilningen. Mens resten af pladens numre refererer til nordisk folkemusiktradition, er her også et ikke-vestligt strejf – nemlig den traditionelle kinesiske guzheng, som jeg havde købt kort inden indspilningerne. Teksten handler også om tab af traditioner, tab af sprog og tab af drømme.

8. Back on the Beach
Pladens ældste nummer, som egentlig var skrevet til mit eget soloprojekt om ugengældt kærlighed – "A Month of Unrequited Love". Jeg var altid meget begejstret for nummeret, men kunne ikke få indspilningen til at lykkes, da jeg lavede mit store projekt, hvorfor den ikke endte blandt de 31 udgivne numre. Den var oprindelig skrevet på mandolin og passede derfor godt ind i vores fælleslyd – hvor mandolin er bærende i flere sange. Og da vi prøvede at spille den, fandt den endelig en rigtig form og en lyd, som klædte nummeret. Og derfor også en tekst om ugengældt kærlighed – som reelt ikke passer så godt med pladens generelle tematiske rammer!

9. All the Answers
En af de sidste tilføjelser til pladen. Vi savnede et ekstra uptemponummer til pladen, og da Simon (Alsing Busk, red.) kom med det indledende mandolintema, føltes dette som svaret på det lille problem. Nummeret havde fra starten en meget legende og levende karakter, som vi forsøgte at bibeholde under indspilningerne; den skulle egentlig have fadet, men vi kunne så godt lide den kaotiske afslutning, at det føltes mest rigtig at beholde den. Vi blev enige om, at en saxofonsolo ville passe godt til slutningen, hvorefter Rasmus (Fribo, red.) kom i studiet. Udover soloen i dette nummer endte han med at farve en del andre sange. En sang om at blive far.

10. The Night Isn’t Over, Not Yet
Den allersidste sang, som blev tilføjet pladen; den fandt først sin endelig form i studiet. Den er baseret på en idé af Maren – og gik lang tid unden titlen "Marens nye". Teksten adskiller sig lidt fra de andre ved reelt ”bare” at tematisere løgn og utroskab. Da vi legede rundt med musikken, var de første linjer, jeg begyndte at synge: ”And you will be out, and I will stay sober. The night isn’t over, not yet”. Og selvom de reelt ikke passer perfekt ind i pladens tematiske ramme, synes jeg bare, at de linjer havde så meget drama, at jeg gerne ville forfølge dem. Og jeg er vanvittig stolt af denne tekst. Sammen med "We Should Be Young" og "Back on the Beach" danner den dog et slags trekløver af sange om forliste kærlighedsillusioner.

11. The Moment Slips Away
Denne sang har også et lille asiatisk twist: Kort efter vores første møde var jeg i Vietnam. Jeg havde nogle af Maren og Jørgens skitser med – og forelskede mig i denne. Jeg skrev melodi til den ved Hoan Kiem-søen i Hanoi, mens teksten opstod kort før min afrejse på mit hotelværelse. For mig emmede stemningen i musikken altid af sådan en slags bittersød afsked, hvilket blev udgangspunktet for teksten. Og den har også altid været vores afslutningsnummer live – så den skulle selvfølgelig have lov at lukke pladen.

Se videoen til "Dance Selma Dance" og hør hele albummet "Burning Waltz":