GAFFA.dk – alt om musik
Opdatering: Djämes Braun fortsætter – som soloprojekt, læs mere her
Den populære dancehall-duo Djämes Braun er gået i opløsning. Det fortæller den ene halvdel af duoen, Kent "Kenno" Pedersen, til Ekstra Bladet.
"Det er sådan set intet drama, der gør, at vi har valgt at stoppe med vores duo. Vi har bare valgt hver især at gå nye veje rent musikalsk," fortæller Kent Pedersen til Ekstra Bladet, der ikke har kunnet få en kommentar fra duoens anden halvdel, Lasse "Pilfinger" Kramhøft eller fra gruppens manager Amanda Haslund. Det har GAFFA heller ikke, og i skrivende stund har gruppens sociale medieprofiler ikke annonceret opløsningen.
Djämes Braun fik for alvor opmærksomhed, da de i 2012 vandt talentkonkurrencen KarriereKanonen, og samme år udgav de deres selvbetitlede debut-ep. I 2013 udkom endnu en ep, Farlig tiger, og i 2015 udsendte de deres første og eneste album, Modgift, der modtog platin-certificering for salg og streaming.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Djämes Braun: Modgift
Blandet duoens mest kendte sange kan nævnes "Kom og giv mig alle dine penge" (2013, modtog platin for streaming), "Kvinder og kanoner" (2013, med Barbara Moleko), "Fugle" (2014, streamede til dobbeltplatin), "Inficeret" (2015, streamede til guld) og "Dem vi var" (2016).
LÆS OGSÅ: Karma og kammeratskab – stort Djämes Braun-interview fra 2015
Se Djämes Braun fremføre storhittet "Fugle" til GAFFA-Prisen 2014: