GAFFA.dk - Alt om musik
Der sker mystiske ting i Fever Ray-lejren.
The Knife-sangerinden Karin Dreijer Andersson udgav i 2009 sit kritikerroste debutalbum under kunsternavnet Fever Ray, og samme sommer gæstende hun blandt andet Roskilde Festival. Siden da har hun holdt sig optaget med det nu hedengangne hovedprojekt The Knife sammen med broderen Olof Dreijer.
Nu ser det dog ud til, at tingene igen rører på sig Fever Ray-lejren – for første gang siden 2011.
I morges blev både profil- og coverbilledet på Fever Rays officielle Facebookside ændret til noget, der ligner reklamer for en fiktiv telefontjeneste med navnet ”Karma Kinksters”.
Ringer man til Fever Ray-nummeret, er det en skræmmende stemme, der svarer og beder dig lægge en besked efter bippet. Vi lagde hurtigt på.
For en måneds tid siden lavede Saveus et lignende stunt, hvor fans kunne ringe til et nummer ”for the truth”, og i kølvandet på dette stunt udgav han den nye single ”Watch the World” – så der er tilsyneladende en chance for, at Fever Ray også snart kommer med nyt. Vi krydser fingre!
LÆS OGSÅ: Sandhedsjagt og Sci-Fi-Soul: Er Saveus blevet hacket?
Ringede man til Saveus-nummeret, blev man mødt af en kølig kvindestemme a la Siri.
Mens vi venter på flere opdateringer, kan vi nyde dette nummer fra Fever Rays debutalbum.