Nyhed

Hør The Floor Is Made of Lavas hyldestsang til prins Henrik

GAFFA.dk – alt om musik

Tilbage i 2012 udgav den nu hedengangne danske rockgruppe The Floor is Made of Lava en punket hyldestsang til prins Henrik. Se gruppen fremføre sangen nedenfor.

I aftes klokken 23.18 sov prins Henrik stille ind på Fredensborg Slot, 83 år gammel.

I 2012 udgav den nu hedengangne danske rockgruppe The Floor is Made of Lava deres tredje og sidste album, Kids & Drunks, og på den fandt man blandt andet punksangen "God Save Henri", en hyldest til prins Henrik. Dengang interviewede GAFFAs Michael José Gonzalez gruppens sanger Tobias Kippenberger og bassist Simon Visti, og det blev til følgende ordveksling:


I har en cadeau til prins Henrik i form af punk-nummeret "God Save Henri". Hvorfor skal han hyldes?

Tobias: – Henri er måske i virkeligheden en af de mest rock'n'roll-personligheder, vi har herhjemme. Han er bare "bad to the bone", fordi han er så pisseligeglad med, hvad samfundet synes om ham, selvom han er så "high profile".

LÆS OGSÅ: Hør Michael Learns to Rocks sang med prins Henrik på klaver


Så der er bred enighed i bandet om, at han er en fed fyr?

Simon: – Han er helt sikkert befriende på den der rock-måde. Han ligger i hvert fald ikke under for den dårlige jantelovsopfattelse. Han er sådan en god anti-helt.

I 2013 gik The Floor is Made of Lava i opløsning, men i efteråret 2017 udgav sanger Tobias Kippenberger, nu under kunstnernavnet Kippenberger, sin første solosingle, "Op og ned i showbiz".


LÆS OGSÅ: The Floor is Made of Lava-frontmand klar med soloprojekt: Jeg er træt af rock

Se bandet spille "God save Henri":


ANNONCE