Nyhed

Multikunstneren Laurie Anderson giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Laurie Anderson gæster Danmark til efteråret, når hun lægger vejen forbi DR Koncerhuset. 

Den 24. september vil den amerikanske avantgardekunstner Laurie Anderson optræde i DRs Koncertsal, både som soloartist og sammen med Zeitkratzer, det tyskbaserede og paneuropæiske solistensemble.

Aftenen byder på en anderledes koncert, hvor første halvdel vil være Anderson i samspil med Zeiktratzer i front. I anden halvdel præsenteres en ny version af "The Language of the Future", hvor der også vil indgå en filmisk dimension.

LÆS OGSÅ: Laurie Anderson, Sjón, klimaforandringer og en masse andet

Laurie Anderson er en kvinde med mange titler, som tæller komponist, sanger, performancekunstner og skuespiller. Anderson har igennem tiden beskæftiget sig med mange kunstarter, som for eksempel historiefortælling, poesi, animation, tegnekunst, film, performance, skulptur og ikke mindst musik. Hun er en eksperimenterende musiker, som arbejder meget med elektroniske instrumenter, nogle af dem endda selvopfundne.

Anderson har i flere omgange gæstet Danmark, blandt andet også med sin afdøde mand Lou Reed. I 2016 gæstede Anderson Kulturværket i Helsingør, en koncert som GAFFAs anmelder Ris Bolding gav fem ud af seks stjerner.

LÆS OGSÅ: Laurie Anderson-interview: Jeg er meget tiltrukket af frygt

Billetsalget er i gang. 

ANNONCE