x

Reportage: Laurie Anderson, Sjón, klimaforandringer og en masse andet

Reportage: Laurie Anderson, Sjón, klimaforandringer og en masse andet

Den amerikanske multikunstner Laurie Anderson har gæstet Danmark en hel del i de senere år, både med koncerter, med foredrag, film og andet godt, og denne aften sidst i august foregik det på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant, København, i samtale med den islandske forfatter Sjón, som i musikalsk forstand nok er bedst kendt for sit samarbejde med Björk; han har bl.a. skrevet tekst til hittet "Bachelorette" og til "Dancer In The Dark"-numrene.

Der var omtrent helt fyldt op i Dronningesalen, og samtalen mellem de to kunstnere var led i en større samtalerække omkring klimaforandringer, i samarbejde med andre nordiske biblioteker såvel som New York. Men lad mig da blot afsløre med det samme, at det blev ikke kun til en snak om klima og smeltet is – ja, man kan vel godt tillade sig at mene, at flere emner vendt undervejs havde endog meget lidt med udgangspunktet at gøre. Hvis en enkelt læser eller to skulle sidde med fornemmelsen af, at der nok mest af alt var tale om snak om løst og fast, så er det i grunden ikke helt ved siden af. Dog ikke mere, end at klimaforandringer såvel som arktiske fænomener som nordlys og nordpol også blev diskuteret undervejs, og Sjón påpegede hvorledes et gammelt islandsk mundheld – "havet tager altid imod" – tilsyneladende er blevet et billede på vores forhold til alverdens have som losseplads i dag.

Flere gange undervejs optrådte Sjón mere som interviewer end samtalepartner, og det kan man dårligt klandre ham. Jeg har selv ved et par lejligheder haft fornøjelsen af at interviewe Laurie Anderson og hun, nåja, snakker som et vandfald, og man har ikke rigtig lyst til at stoppe hende, selv når hun vandrer ud af både tredje, fjerde og femte tangent, dels fordi hun er et både sympatisk, intelligent og vidende menneske, dels fordi hendes talestrøm har en næsten hypnotisk effekt. Engang imellem blev de to dog venligt afbrudt af små film- og musikklip, bl.a. videoklip med Laurie Andersons "O Superman", der meget uventet, ikke mindst for Anderson selv, blev et pophit i England tilbage i 1981, hvorfor sangen med tiden opnåede decideret kultstatus, i en sådan grad at selveste David Bowie lavede en fortolkning af den i halvfemserne.

Har man, som undertegnede, fulgt Laurie Anderson og hendes besøg i Danmark de senere år, så bød snakken på en del velkendte emner og temaer, og det var såmænd hyggeligt nok, men jeg tror muligvis også en konstruktivt kritisk vinkel kunne tilføje et og andet om, at med næste besøg skal der måske et regulært nyt projekt med i bagagen, hvis der ikke skal til at gå decideret genudsendelse i den. Og – måske ikke helt uventet – så nåede hverken Anderson eller Sjón frem til nogen forkromet løsning på denne verdens klimaproblemer, snarere en intelligent og vedkommende snak om selv samme, dog med betoning af kunstneriske og poetiske aspekter frem for videnskabelig fakta, fornuftigt nok.

Et var de dog enige om, nemlig at klimaforandringerne er virkelige, og at det er vigtigt at formidle det budskab, også dennem kunst og kultur. Sjón påpegede i den henseende, at måske hvis nu den majestætiske løve gik hen og uddøde, så ville folk muligvis vågne op, men samtidig understregede han, at som kunstner kunne han ikke gøre meget andet end at skænke problemerne en tanke et par minutter hver morgen, når han stod op, og så ellers fortsætte sit liv som kunstner med fokus på at skabe skønhed. Jeg må indrømme, at jeg for mit indre øje så scener fra Monty Pythons "Life of Brian", hvor den jødiske oprørsgruppe først og fremmest formår at sætte sig til rundbordsmøde for sådan for alvor at diskutere sagerne igennem, mens stakkels Brian hænger derude på sit kors. Måske er det meget godt, at der også findes autonome og brosten i denne verden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA