GAFFA.dk – Alt om musik
Den nyligt gendannede formation af bandet The Smashing Pumpkins, der er den tætteste på originalformationen indtil videre, er nu klar med nyt materiale.
Frontmand Billy Corgan har afsløret via Instagram, at det nye materiale bliver til to ep-udgivelser under titlen Shiny and Oh So Bright, og at den første single kan udkomme allerede til maj – alt, der mangler er det sidste “mixing and mastering”.
LÆS OGSÅ: Derfor er D'Arcy ikke med
“Det var måske en af mine favoritoplevelser nogensinde med Smashing Pumpkins,” skriver Corgan om den sidste vokalindspilning til sangen “Knights of Malta”, hvor tre talentfulde kvinder efter sigende gæstede sangen. Ud over førnævnte bliver titlerne på de resterende syv sange: “Solara”, “Marchin’ On”, “Travels”, “Seek and You Shall Destroy”, “With Sympathy”, “Silvery Sometimes (Ghosts)” og “Alienation”.
Corgan kan desuden afsløre, at de mange spørgsmål til bandet vil blive besvaret i et kommende interview med The New York Times.