Nyhed

P6 BEAT Rocker afslører de to første navne på plakaten

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Speaker Bite Me og Kakkmaddafakka vil være at finde på scenen, når P6 BEAT Rocker løber af stablen den 19. januar i DR Koncerthuset
 
På den anden side af nytår sparker P6 BEAT Rocker døren ind til DR Koncerthuset for syvende og sidste gang. Her er det musikken, der er i højsædet – og til at fejre den kommer en række kunstnere fra ind- og udland og optræder for det dedikerede radiolyttende publikum.
 
Speaker Bite Me og Kakkmaddafakka er de første til at pryde plakaten. Førstnævnte er netop vendt tilbage med deres sjette, særdeles anmelderroste studiealbum Future Plans efter en pause på intet mindre end 11 år. Gruppen leverer eksperimenterende rockmusik og bliver uden tvivl en fest at have på scenen til januar-begivenheden – ligeså gør det norske indie/dance/rock/pop-band, der er kendte for deres lystige liveshows, som emmer af energi, charme og tekniske skills.

LÆS OGSÅ: Den syvende, og sidste, omgang P6 BEAT Rocker Koncerthuset

I de kommende uger vil 8 kunstnere blive offentliggjort, ligesom en række spændende overraskelser venter på at springe i luften.

Tidligere dette efterår kunne showet melde udsolgt på bare 30 minutter. Hvis man ikke nåede at få en billet – eller på anden måde er forhindret i deltagelse – kan showet følges i radioen på P6 BEAT og dr.dk/P6BEAT.


 

ANNONCE