GAFFA.dk – alt om musik
Varmer op til nyt album i maj
Ganske mange kunstnere har efterhånden givet streamede koncerter fra deres selv-isolation, og nu melder The Killers sig også klar. Lørdag den 18. april klokken 12 middag PST (det vil sige lørdag den 18. april klokken 21 dansk tid) vil de spille live og svare på fan-spørgsmål via Instagram Live.
Attention self incarcerated humans of earth. Time to get wild! Next Saturday at 12PM PST, watch and listen on your favorite hand held device as we answer your questions and play a few of our songs for YOU, LIVE ON INSTAGRAM!
Reply to this tweet with your questions.
— The Killers (@thekillers) April 11, 2020
Gruppen udgiver den 29. maj deres sjette studiealbum, Imploding the Mirage, som skulle følges op af en Europa- og USA-turné med start i Doncaster i Storbritannien den 26. maj. Turnéen er endnu ikke formelt udskudt eller aflyst, men den formodes at blive det i skyggen af den aktuelle corona-epidemi.
Det kommende album er produceret af bandet selv i samarbejde med Shawn Everett og Jonathan Rado, sidstnævnte kendt fra Foxygen. Det er indspillet Los Angeles, Las Vegas og Park City, Utah. Albummet indeholder, noget atypisk for bandet, en lang række gæstemusikere, blandt andre Lindsey Buckingham (eks-Fleetwood Mac), k.d. lang, Weyes Blood, Adam Granduciel (The War on Drugs), Blake Mills og Lucius.
LÆS OGSÅ: Koncertgigant lancerer spareplan på 500 millioner dollar – topchefen arbejder gratis
The Killers udsendte den 13. marts førstesinglen fra deres kommende album, "Caution". Se musikvideoen nedenfor.