Nyhed

Aflysning af Grøn Koncert og Circus Summarum koster 10% af Muskelsvindfondens ansatte jobbet

GAFFA.dk – alt om musik

Muskelsvindfonden har måttet lade 10 procent af deres medarbejderne gå grundet pandemien. Foreningens to største indsamlingsarrangementer er Grøn Koncert og Cirkus Summarum, som blev aflyst i sommer.

Og trods støtte fra statens hjælpepakker betyder dette alvorlige økonomiske konsekvenser for fonden, der siden 1982 har fået finansieret størstedelen af sit arbejde for mennesker med muskelsvind med indtjening fra Grøn og Cirkus Summarum. Nyheden kommer fra en pressemeddelelse via Ritzau.

Foreningen har mistet over 80 procent af sin omsætning og en betydelig del af sin egenkapital. Samtidig har Muskelsvindfondens socialøkonomiske ferie-, sport- og konferencecenter været hårdt ramt af annulleringer og omsætningstab.

Henrik Ib Jørgensen, direktør for Muskelsvindfonden, udtaler: ”Desværre kigger vi ind i en fremtid, hvor vi ikke kan være sikre på, at vi kan afholde Grøn og Cirkus Summarum i 2021. Derfor er vi allerede nu nødt til at vise rettidig omhu og sige farvel til flere gode medarbejderne”.

”Pakkerne dækker kun de omkostninger, der er direkte relateret til Grøn og Cirkus Summarum, men ikke den indtjening, som finansierer vores sociale arbejde. Vores indsamlingsarrangementer er sat i verden med ét vigtigt formål for øje: At tjene penge til Muskelsvindfondens arbejde for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Derfor er vi også afhængige af den indtjening”.

LÆS OGSÅ: Under to procent af Musik i Lejets gæster refunderede deres billet

Direktøren for Muskelsvindfonden understreger, at problemstillingerne ikke kun vil berøre Muskelsvindfonden, men hele civilsamfundet. Læs hele udtalelsen her.

ANNONCE