Nyhed

VIRTUEL MASTERCLASS: Oplev Søren Huss, Simon Kvamm, Karl William m.fl.

GAFFA.dk - alt om musik

Fredagsskolen i skabertrang og kreativitet af Jonas Risvig fortsætter med gæster som Johanne Schmidt-Nielsen, Simon Kvamm, Kidd, Tommy Ahlers, Søren Huss og Karl Wiliiam. 

Efter kulminationen på fem dages gratis masterclasses for unge i kreativitet og skabertrang troede Jonas Risvig, at han ville stoppe efter sine live-lektioner med Helle Thorning-Schmidt og Lukas Graham i fredags.

Men efter at regeringen har forlænget nedlukningen af Danmark indtil den 13. april, har Risvig annonceret, at han fortsætter med et fuldt line-up på fredag: "Så længe at virussen accelererer, må vi sætte farten op på vores vidensdeling af kreativitet," skriver Jonas i en pressemeddelse. 


Nu på fredag mødes han altså med mere end 30.000 unge på sin instagram-profil: @jonasrisvig, når Karl William, Tommy Ahlers, Pernille Blume, Anders Morgenthaler, Søren Huss, Johannes Schmidt-Nielsen, Kidd, Simon Kvamm, Thomas Helmig og Kesi sender live med Jonas og tager mod spørgsmål fra den virtuelle klasse. 

For Jonas Risvig handler det om vidensdeling og kreativitet, men i høj grad også om at få de unge til at blive hjemme. 

Programmet for fredagens virtuelle masterclass ser således ud:


12:00: Karl William, Sanger

13:00: Tommy Ahlers, Iværksætter og Folketingsmedlem

14:00: Pernille Blume, Elitesvømmer


15:00: Anders Morgenthaler, Tegner og filminstruktør

16:00: Søren Huss, Sanger

17:00: Johanne Schmidt-Nielsen Generalsekretær for Red Barnet


19:00: Nicholas Westwood Kidd, Rapper

20:00: Simon Kvamm, Sanger

21:00: Christiane Schaumburg-Müller, Iværksætter og Tv-Vært


22:00: Kesi, Rapper

ANNONCE