Nyhed

Elton John udgiver stjernespækket dokumentar

GAFFA.dk – alt om musik

Filmen byder ligesom albummet på flere kendte gæster

Elton Johns seneste album, The Lockdown Sessions, kom til verden ved lidt af et tilfælde, da coronapandemien og det følgende lockdown satte en stopper for musikerens planlagte afskedsturné. Ikonet måtte finde en anden måde af fordrive tiden på, hvilket mundede ud i førnævnte album. Nu inviterer Elton John os med på et kig ind i den proces, i form af dokumentaren Inside The Lockdown Sessions. Det skriver Uncut.

Musikeren annoncerede i første omgang dokumentaren på Twitter, hvor han skrev følgende:

”Følg med, når jeg går dybt ind i tilblivelsen af mit seneste album med alle mine samarbejdspartnere.”

Artiklen fortsætter under opslaget

Dokumentaren, som kan streames via Apple Music, følger tilblivelsen af albummet i tre dele. Pladen har en stjernespækket gæsteliste, og således optræder blandt andre Miley Cyrus, Rina Sawayama, Stevie Nicks og Eddie Vedder i dokumentaren.  

GAFFAs anmelder var dog ikke videre begejstret for The Lockdown Sessions-albummet, der modtog en middelmådig bedømmelse på tre ud af seks stjerner.

LÆS OGSÅ: Elton John kalder håndteringen af kunsten efter Brexit "fucking ulækker"

I morgen udkommer Elton Johns nye julesang, der er skabt i samarbejde med Ed Sheeran. Nummeret bærer den kreative (?) titel ”Merry Christmas”. Spøg til side, så er der nok mange, der ser frem til at bevæge sig mod højtiden til tonerne af de to megastjerner.

Ifølge Sheeran var det Elton John, der tog initiativ til at lave julenummeret, idet sangeren opdagede, at hans egen julesang ”Step Into Christmas” havde ramt den engelske Top 10-hitliste for første gang nogensinde.

Sheerans beskrivelse af nummeret er ganske ligetil:

”Den er skøn,” udtaler sangeren.

Elton John skulle egentlig have givet koncert i Danmark tidligere på året, men måtte endnu engang udskyde en del af sin afskedsturné – denne gang på grund af en hofteskade.

LÆS OGSÅ: Julemusik gennem årtierne: Ti stærke julesange fra 1970'erne

Bliv klar til dokumentaren – hør eller genhør The Lockdown Sessions her:

ANNONCE