Nyhed

The Kooks giver jubilæumskoncert i Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Spiller debutalbummet fra 2006 i sin helhed

Det britiske indiepopband The Kooks giver koncert i Store Vega lørdag den 12. marts 2022. Koncerten er en del af deres 15-års jubilæumstour for udgivelsen af debutalbummet Inside In/Inside Out. Gruppen lover at spille albummet i sin helhed sammen med en række af deres andre sange.

Albummet nåede i sin tid en andenplads på den britiske hitliste, sangen "She Moves in Her Own Way" blev nomineret til en Brit Award som bedste britiske single, og albummet er blevet lidt af en kultklassiker med årene. Albummet udkom i januar 2006, så det når faktisk at fylde 16 inden koncerten i Vega, men nu kæmper vi jo også stadig med en pandemi. 


Gruppens sanger Luke Pritchard udtaler i en pressemeddelelse: "Efter denne lange dvale er vi begejstrede for endelig at annoncere en tour i 2022 for at fejre 15 års jubilæeet for vores første plade, Inside In/Inside Out. Vi ønskede at spille alle sangene fra albummet sammen med nogle fanfavoritter fra hele vores karriere som en tak til vores fans for al den kærlighed, som har holdt albummet i live, og som har fået det til at vokse og finde nye ører, siden vi udgav det i 00'erne. Vi er så spændte på at spille igen og glæder os til noget af et nostalgitrip."

Siden debuten har The Kooks udgivet yderligere fire album, senest Let's Go Sunshine fra 2018. Alle album er gået top 10 i hjemlandet, og toeren Konk fra 2008 nåede endda førstepladsen.

Til dato har gruppens sange opnået i alt over 1 milliarder streams på tværs af platforme.


Billetsalget starter fredag 18. juni kl. 10.00 via livenation.dkvega.dk og ticketmaster.dk

LÆS OGSÅ: GUIDE: Her er de 10 bedste britpop-album – nogensinde

Varm op med "She Moves in Her Own Way":

ANNONCE