Nyhed

Baby In Vain og Brimheim giver talks og minikoncerter på Ragnarock

GAFFA.dk – alt om musik

Ragnarock – Danmarks Rockmuseum i Roskilde – præsenterer etablerede og upcoming artister på Roskilde Festival i uformelle livesessions og talks til Ragnarock Sessions.

Ragnarock præsenterer to sammenhængende Ragnarock sessions i efteråret. Museet får besøg af Andrea Thuesen Johansen, der er guitarist i det danske rockband Baby In Vain, og Brimheim inviteres til talks omkring Roskilde Festival, dansk musikkultur, fremtidsdrømme, og så spiller de selvfølgelig også livemusik.

Både Baby In Vain og Brimheim er aktuelle på den danske musikscene netop nu. De spillede blandt andet på årets Spot Festival i september. Baby In Vain debuterede på Roskilde Festival i 2013, og i 2019 leverede de musikken til en ballet i Det Kongelige Teater, hvor bandets rock blev kombineret med den yndefulde danseform. Bandet har også netop været nomineret til prisen for årets bedste nordiske album ved by:Larm-festivalen i Oslo. 


Brimheim er et nyere navn på den danske musikscene. Hendes borgerlige navn er Helena Heinesen Rebensdorff, og hun har færøske rødder. Selvom hun endnu ikke har spillet på Roskilde Festival, har hun optrådt ved en række af sommerens alternative festivalarrangementer, herunder Roskilde Festivals Summer Days og GAFFA på Græs. Brimheim leverede også en femstjernet performance på Spot Festival, hvor Baby In Vains Lola Hammerich spillede med på guitar.

Henrik Tuxen, der er forfatter, journalist og mangeårig skribent på GAFFA, vil agere vært til arrangementet og bringe stemningen af en varm juli-dag på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Arrangementet er gratis og finder sted den 27. oktober 2021 fra klokken 18.30 til 20.30. Det fysiske arrangement på museet er desværre udsolgt, men det vil blive livestreamet via Ragnarocks YouTube-kanal.


LÆS OGSÅ: BRIMHEIM-INTERVIEW: ”Der ligger en kæmpestor styrke i at omfavne identitetskrisen”

Varm op til arragementet med musik af Brimheim og Baby In Vain lige her: 


ANNONCE