Nyhed

Alanis Morissette raser over HBO-dokumentar: ”Det var ikke den historie, jeg gik med til at fortælle”

GAFFA.dk – alt om musik

Sangeren har talt ud om dokumentaren Jagged, og hun er bestemt ikke begejstret for den

Alanis Morissette har i forbindelse med, at hendes album Jagged Little Pill havde 25-års jubilæum sidste år, ladet sig interviewe til, hvad der er blevet til HBO dokumentaren Jagged, skriver Rolling Stone. Hun er ikke begejstret for resultatet.

Morrissette skriver i en udtalelse, at filmen ”indeholder implikationer og fakta, der simpelthen er usande”. Hun har derfor også erklæret, at hun ikke har tænkt sig at deltage i nogle events, der har noget med filmen at gøre. Gilmrn har premiere på Toronto International Film Festival i denne uge.


Den snarlige visning af dokumentaren og det faktum, at Morisette ikke deltager i nogle af de events, der bliver afholdt, har fået hende til at give hende en forklaring på, hvorfor hun ikke billiger den.

“Jeg accepterede at deltage i et værk om fejringen af ​​Jagged Little Pill s 25-års jubilæum og blev interviewet i en meget sårbar tid (mens jeg var midt i min tredje fødselsdepression under lockdown). Jeg blev lullet ind i en falsk følelse af sikkerhed, og deres frække dagsorden blev tydelig, umiddelbart efter jeg så filmens første klip. Det var der, jeg vidste, at vores visioner faktisk var smerteligt divergerede. Det var ikke den historie, jeg gik med til at fortælle. Jeg sidder her nu og oplever den fulde effekt af at have tillid til nogen, der ikke er berettiget til tillid,” siger Alanis Morissette i en udtalelse.

Dokumentarens instruktør Alison Klayman har udtalt, at hun er ked af, at Morissette ikke vil være til premieren på filmen. Hun har desuden sagt i et interview i det amerikanske Deadline, at hun tror, det handler om, at det er svært at se en så sårbar film om sig selv:


"Det er en virkelig svær ting, synes jeg, at se en film lavet om dig selv," sagde Klayman til Deadline. “Jeg synes, hun er utrolig modig og reaktionen, da hun så det, var, at det var virkeligt - hun kunne mærke alt arbejdet, al den nuance, der gik ind i det. Og igen gav hun så meget af sin tid og så meget indsats for at lave denne, og jeg tror, ​​at filmen virkelig taler for sig selv,” udtaler Alison Klayman til Deadline.

Foruden at Alanis Morissette ikke er fan af den måde, hun fremstilles på i filmen, har hun også forklaret, at hun ikke deltager i events omkring den fordi hun er på tour. Hun kan blandt andet opleves i Danmark i Royal Arena fredag den 29. oktober i år. Billetter kan købes lige her.

LÆS OGSÅ: ALANIS MORISSETTE-INTERVIEW: ”Kvindelig vrede har så dårligt et ry, men det er en del af det at være menneske”


ANNONCE