GAFFA.dk – alt om musik
Den svenske popstjerne Tove Lo giver koncert i Store Vega 18. november.
Tove Lo brød igennem i 2014 med kæmpehittet ”Habits (Stay High)”, der nåede helt op på tredjepladsen på hitlisten i USA, hvor den også har modtaget femdobbelt platin. Siden er fulgt flere hits, blandt andre "Talking Body" og "Cool Girl" fra sangeren, der beskriver sin stil som ”dirty pop” og har markeret sig internationalt – og gerne synger og taler om sex.
Hun har samarbejdet med verdensstjerner som Coldplay, Nick Jonas, Charli XCX, Sean Paul, Major Lazer og Flume og har været med til at skrive sange for blandt andre Lorde, Zara Larsson, Pussy Riot og ikke mindst Ellie Goulding på nummeret ”Love Me Like You Do”, der blev nomineret til både en Grammy og en Golden Globe Award.
Hendes egne fire fuldlængdealbum Queen of the Clouds (2014), Lady Wood (2016), Blue Lips (Lady Wood Phase II) (2017) og Sunshine Kitty (2019) har hittet internationalt og fået fine anmeldelser.
Det svenske popfænomen har ad flere omgange besøgt Danmark og spillet for fyldte sale og pladser. Ved sit seneste besøg i 2019 gjorde hun et stort indtryk NorthSide Festival, hvor hun åbnede Green Stage.
LÆS OGSÅ: TOVE LO-ANMELDELSE: Spændt op og klædt af til lir
I begyndelsen af 2022 udsendte Tove Lo en ny single, ”How Long” fra hitserien Euphoria, og der skulle ifølge hende selv være meget mere på vej.
Billetsalget begynder 6. maj klokken 10 via Ticketmaster.dk
Varm op med "How Long":