GAFFA.dk - alt om musik
"Ziggy Marley: A Live Tribute to his Father" er navnet på turnéen, Ziggy Marley er på.
Den 4. juli 2022 kommer Bob Marleys søn, Ziggy Marley, til Store Vega i København. Marley har slået igennem både som frontfigur i Melody Makers og som soloartist. Han er den ældste søn af reggae-legenden Bob Marley og hans kone Rita.
I kølvandet på sin fars død etablerede Ziggy Marley sammen med sin mor og søskende Melody Makers og gav reggae-genren et poppet twist, hvilket manifesterede sig i det Grammy-vindende album Conscious Party fra 1988. Det efterfølgende år skulle gruppen udgive deres største kommercielle album, One Bright Day, som også vandt en Grammy.
Ziggy Marleys solokarriere byder også på store reggaealbum som Love Is My Religion (2006) og Fly Rasta (2013). Hans seneste udgivelse hedder “Cornerstone”, som er udgivet i 2022 i samarbejde med de øvrige Marley-brødre, Stephen og Damian.
Reggae-artisten er desuden gået i sin fars fodspor i filantropisk øjemed, i og med at han har skabt sin egen velgørenhedsorganisation U.R.G.E., som arbejder med børns helbred og uddannelse. Han har endvidere udgivet to album med børnesange, More Family Time (2020), og har desuden medvirket i en række tv-programmer.
Billetsalget til Ziggy Marleys koncert i Store Vega den 4. juli er startet. Billetter kan købes via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.
LÆS OGSÅ: Pænt, poleret og politisk korrekt
Varm op med “Cornerstone” fra 2022 her: