Nyhed

Dør Nr. 13-sanger Lasse Storm annoncerer soloalbum og turné – hør ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet Holmegårdsvej og andre historier udkommer 11. marts

Dør Nr. 13's sanger Lasse Storm annoncerer i dag, efter en ep og to album med Dør Nr. 13, sit første soloalbum og en soloturné. Albummet får titlen Holmegårdsvej og andre historier og udkommer 11. marts, og koncerterne følger i april og juni. Hør en liveudgave af den nye single 

Lasse Storm solodebuterede i januar 2021 med singlen "Holmegårdsvej", og efter den fulgte "Ung, fuld og dum" og "Miss Dannevang". Tre udspil, som er blevet spillet både på P4, P5 og P6 viser en mere folk- og orienteret side af Lasse Storm end den, vi kender fra det mere rockede Dør Nr. 13, om end hans kærlighed til urban og indie også træder frem. Musikken er inspireret af hans opvækst omkring Folkemusikhuset i Fensmark i Næstved Kommune. 


”De her sange er skrevet med et ønske om ikke at glemme, hvad vi er formet af. Musikkens spirituelle funktion har altid, siden tidernes morgen, været den samme. Den bringer os sammen på tværs af vores forskelle, lindrer vores sorger og kvaler og minder os om, hvem vi er, hvor vi kommer fra og med lidt held, hvor vi skal hen,” udtaler Lasse Storm i en pressemeddelelse.

Lasse Storm vandt i øvrigt årets sangskriverpris på Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense september 2021.

Oplev Lasse Storm følgende steder:


1/4: Vershuset, Næstved m. Mathilde Falch
2/4: Forbrændingen, Albertslund m. Mathilde Falch
8/4: Harders, Svendborg
9/4: Café Støj, Århus
21/4: Huset i Magstræde, Kbh
15/6: Dexter, Odense
 
 
Varm op med en liveudgave af Lasse Storms nye single "Kan du huske?":

ANNONCE