Nyhed

Rammstein annoncerer nyt album og præsenterer ny video

GAFFA.dk – alt om musik

Zeit er på gaden 29. april, tre år efter forgængeren

Førhen skulle man vente i lang tid, da man ventede på opfølgeren til Liebe Ist für Alle Da, der udkom i 2009. I næsten 10 år ventede man nemlig på det unavngivne album, der udkom i 2019 og samtidigt fik anmelderros verden over og opnåede hele 14 nr. 1-placeringer i de internationale hitlister. 

Rammstein annoncerer i dag offentliggørelsen af deres ottende studiealbum Zeit (”Tid”, red.), som udkommer den 29. april. Albummet vil, ligesom alle Rammstein-album, have 11 numre. Bandet havde, på grund af COVID-19-pandemien og den dermed udskudte stadion-verdensturné, besluttet sig at tage i studiet og kreere ny musik. Albummet udgives i flere formater: cd, cd (deluxe edition), dobbelt-vinyl i sort samt en limiteret dobbelt-vinyl- luksus-udgave i marmorfarver, som sælges eksklusivt via Amazon.de.


Albummet blev optaget på La Fabrique-studierne i St. Rémy de Provence i Frankrig. Produceren er endnu en gang Olsen Involtini, der kommer fra Berlin.

I dag kan vi derudover se og høre albummets første single ”Zeit” – se videoen ovenfor. I videoen og teksten behandles tiden og længslen omkring død og tiden, der har været. Mange scener i musikvideoen kører baglæns, hvor tidsguder bestemmer, hvad individernes skæbne bliver. Omkvædets tekst siger: „Zeit - bitte bleib stehen, bleib stehen! – Zeit – das soll immer so weiter gehen. – Zeit – Es ist so schön, so schön, ein jeder kennt den perfekten Moment.“ (oversat til dansk: ”Tid – vær så venlig at stå stille, stå stille! – Tid – sådan skal det altid fortsætte. – Tid – Det er så skønt, så skønt, enhver kender det perfekte øjeblik.”)

Rammstein er verdensberømte for deres fantastiske live-optrædener og kæmpestore live- produktioner og blev kåret af verdens største musikmagasin Rolling Stone til, citat: ”The best show on Earth – something you must see before you die.” Læs eller genlæs GAFFAs take på, hvorfor Rammstein er så fascinerende i denne artikel.


Rammstein spiller onsdag, den 22. juni 2022 på Ceres Park i Aarhus. Koncerten har været udsolgt i mere end to et halvt år og blev flyttet to gange på grund af COVID-19-pandemien. Genlæs anmeldelsen af Rammsteins sidste live-optræden på dansk jord på Telia Parken i 2019 lige her

ANNONCE