x
The Tallest Man On Earth: Store Vega, København

The Tallest Man On Earth, Store Vega, København

The Tallest Man On Earth: Store Vega, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et udsolgt Store Vega koger. I aften vil The Tallest Man On Earth, med det borgerlige navn Kristian Matsson, indtage Store Vegas scene for tredje gang med sin musik, der bedst kan beskrives som en blanding af singer/songwriter-americana og folk med nordisk sjæl. Sidst Matsson besøgte Danmark var med en noget kort optræden på Roskilde Festival i år, der kastede fire GAFFA-stjerner af sig. Heldigvis var der rigeligt med tid denne aften.

Matsson entrerer scenen med et hop og påbegynder den perlende "Moonshiner" der efterlader det hujende publikum, som sekunder forinden gav The Tallest Man on Earth en varm velkomst, helt stille – som tryllebundet fra første sekund. The Tallest Man On Earth har før spillet koncerter solo, men havde denne aften et fuldtalligt band med sig, der bidrog med akkompagnement til numrene fra især det nyeste studiealbum "Dark Bird Is Home", der høstede fire stjerner i GAFFA ved udgivelsen i maj.

Med numrene "Slow Dance" og "1904" fra henholdsvis Matssons nyeste album og "There's No Leaving Now" fra 2012 blev koncerten for alvor sat i gang. The Tallest Man On Earth, som faktisk slet ikke er så høj endda, danser scenen og publikum varm med sine charmerende spjæt og fortæller, at Vega er sidste stop på dette års turné.

Matsson advarer efterfølgende om, at der forude venter ''sad and depressing songs''. Han opfylder sin profeti med den hjerteskærende "Singers", som han fremfører alene på scenen, og her kommer The Tallest Man On Earths særprægede og kraftfulde stemme, tekniske kunnen og fænomenale sangskrivning endelig til sin ret.

Excellerer alene

Herfra veksler Matsson mellem melankolien og det forhåbningsfulde til han når et af aftenens højdepunkter: den smertende, men smukke "Love Is All", der også fremføres solo. I nummerets begyndelse brillerer The Tallest Man On Earth med sit overlegne guitarspil, og publikum summer med. Under Matssons solonumre hele koncerten igennem formår jeg dog ikke at slippe tanken om, at det måske havde været bedre, hvis han blot havde spillet alene.

På trods af det velspillende band, der bestemt tilføjer en autentisk americana-feeling og er essentielt for især The Tallest Man on Earths seneste album, er det bare mere magisk, når Matsson står alene med sin guitar - det er her er, hvor hans melodier og stemme er mest blottet, men også kommer bedst til sin ret, han fylder nemt scenen med sin karismatiske udstråling og evner som historiefortæller. Vigtigst af alt er den inderlighed, der har bragt ham så langt, retmæssigt i centrum. Kort sagt, Kristian Matsson kan uden problemer bære koncerten alene.

Publikum kvitterer for "Love Is All" med et overvældende bifald, der efterlader Matsson siddende på gulvet, en anelse paf. Det er måske derfor, han kalder sig The Tallest Man On Earth, for det må være, hvad han føler sig som efter sådan en respons.

Teknisk uheld

I koncertens sidste del er der desværre problemer med teknikken, og i små 10 minutter er Matsson nødsaget til at underholde salen på anden vis, hvilket han håndterer fint med sin egen særprægede charme. Med teknikken under kontrol igen leveres aftenens næste fire numre lange højdepunkt, der starter ved den forfriskende klaverbaserede ''Little Nowhere Towns'', der efterfølges af, hvad der måske er det stærkeste nummer, Matsson har i sit bagkatalog, nemlig "Where Do My Bluebird Fly", der indkapsler den specielle nordiske sjælesyge, som præger en stor del af The Tallest Man On Earths musik.

Den up-tempo og sommerlige "King of Spain" sætter gang i publikums fødder og skaber sammen med "The Dreamer", hvor Matsson giver den fuld skrue som entertainer, en enorm energiudladning, og efter næsten to timer afsluttes koncerten med en mesterlig version af "Like The Wheel".

The Tallest Man On Earth viste i Vega, at han kan det hele; han kan både beskrive kærlighed, tordenvejr og ''stuff'' – som var et gennemgående tema, når han præsenterede sine sanges indhold. Det er sikkert, at han spredte glæde og vemod, og tilmed med stor teknisk dygtighed og uudtømmelige energi. På trods af enkelte passager, hvor publikum lod til at være hægtet lidt af, samt tekniske problemer, leverede The Tallest Man On Earth en præstation, der i den grad gør det forståeligt, at så mange mennesker er faldet for ham og hans folkede lyd. Den formåede i al fald at rejse langt udover scenekanten og ind i hjertet på alle fremmødte.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA