x
Rocket rapper giver folket fingeren

Yelawolf, NorthSide, Green Stage

Rocket rapper giver folket fingeren

Anmeldt af Silke Høj Christiansen | GAFFA

Med nogle heftige riffs fra guitaristen og tunge beats fra dj’en Klever indtræder en overtusset rockstjerne, som ikke giver en fuck. I hvert fald ikke overfor fotograferne, som får nogle hånende ord og frække håndtegn med som velkomsthilsen.

Yelawolf begynder eftermiddagen med Outer Space fra sit seneste album Love Story fra 2015. Rapperen hælder en dåseøl ned i guitaristens åbne gab, hvorefter dåsen flyver i en fin bue ud over publikum, hvor en fan får lov at drikke videre af den. Det sker flere gange. Festen fortsætter med Catfish Billy, hvor endnu flere mellemfingre bliver givet til alt og alle. Yelawolf er sur – men det er kun for sjov. Det er tydeligt, at han nyder sit publikum og dem, som kender hans sange.

 

En trio

DJ Klever har skruet op for den tunge bas i dag. Men folk er klar på at rocke, og den sjove fusion mellem hardcore rap og western rock ’n roll er åbenbart lige det, der skal til. Det er tydeligt, at de tre musikere på scenen er en trio, og de arbejder godt sammen. DJ Klever kommer også hen for at lege beskidte lege med guitaristen, hvor de to får lavet en masse distortion, da dj’en får lov at gå amok på guitarpedalerne.

 

Tribute til fan

Inden hittet Pop The Trunk bliver spillet, bliver den ellers hårde stjerne sentimental og begynder at filosofere over, hvad vi tager for givet, og hvor godt vi har det. Snakken går hen mod terror, og hvordan terrorister kun kan bekæmpes med, hvad de selv forstår: død. Derfor mener Yelawolf, man ikke altid kan vende den anden kind til. Men rapperen fortæller, der er en grund til sentimentaliteten: inden terrorangrebet på koncertstedet Le Bataclan i Paris optrådte Yelawolf i Paris, og tre dage senere mistede en af deres fans livet til Eagles of Death Metal-koncerten. Monologen ender ud i nummeret Pop The Trunk, som meget sigende handler om død.

 

Piger og bitches

Yelawolf kan godt lide at namedroppe. Kid Rock, mentoren Eminem og Paul Wall bliver der fortalt anekdoter om – blandt andet på numre som Let’s Roll, hvor Kidd Rock normalt synger omkvædet. I dag klarer Yelawolf selv den tjans ganske fint – men desværre ikke helt i samme stil, som Kidd Rock kunne have gjort det.

Også de danske piger får en flirtende kompliment med, som leder op til et nummer, som rapperen fortæller er inspireret af ”that bitch who fucked me over”, og hittet Heatbreak sætter skub i publikummet. Her kommer Yelawolfs hæse stemme virkelig til sin ret, hvor indflydelsen fra chefen Eminem tydeligt høres, mens sangens fængende melodi lige så godt kunne komme fra Macklemores hånd. En dejlig fusion.

Aftenen slutter med hans største hit, Till it’s Gone og efterlader publikum stående i adskillige minutter higende efter et ekstranummer. Man savner da også numre som Best Friend, American You og Out Of Control, men det bliver ikke til mere i denne omgang.

Yelawolf er mere rockstar end rapper. Både i attitude og musikalsk. Og det fungerer rigtig godt denne eftermiddag på NorthSide.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA